United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men De skal se alligevel min Kilde er tilsyneladende ganske paalidelig ... Sig mig nu bare: hvordan er han? Kender De hans Forhold?" Flyge begyndte at fortælle, hvad han vidste om Bøg, hans Familieforhold, hans Alder og Fødested, hans Ydre og Sædvaner. Journalisten noterede. Men pludselig afbrød han ham: "Jamen hans Anskuelser, hans Anskuelser, Hr. Flyge?
Som sagt: jeg kender ham kun meget lidt." "Jo" Journalisten tog Plads ved Flyges Bord "det skal oven i Købet være en meget opsigtsvækkende Opfindelse. Den gaar ud paa at fremstille Brød af Straa eller Græs ... men De maa endelig ikke tale om det, før vi har haft det i Bladet." "Jeg skal holde tæt." "Ja for De forstaar, hvor mægtigt det er man kan knap fatte det, synes jeg."
Journalisten tog mod Tilbudet. Obersten dikterede sin Regeringsbegejstring, og Journalisten skrev. Saa pludselig ringede Telefonen. Om Oberst Rowan ikke tilfældigt var der? Opvarteren bragte Beskeden, og der indtraf en ufrivillig Afbrydelse. Endelig kom Obersten tilbage, og der fortsattes ...
Det kan jo skade min Stilling i allerhøjeste Grad!" Han gik. Hansen-Maagerup sad tilbage, dybt nedbøjet. Han saa tydelig for sig den Ulykkes-Aften, da Journalisten havde været der for at laane Billedet. Han havde været saa begejstret, havde talt saa varmt og smukt om Viggo Bøg, at man kunde blive helt bevæget derved.
Nu har De givet mig Stof, for Viggo Bøg skal naturligvis være den første, der omtales deri, fordi Brødet er det første af al Ting ... Bare jeg nu kan faa Lov at skrive meget, rigtig meget to Spalter, det er det mindste ... Maa jeg takke Dem for Deres værdifulde Oplysninger og for den store Elskværdighed, hvormed De har givet mig dem ..." "Aa, jeg be'er ..." Journalisten rejste sig.
Journalisten virrede begejstret med Hovedet. "Har De ikke lagt Mærke til, at Flertallet af dansk Ungdom nu om Stunder er et stille Vand? Men De kan tro, den ejer Kræfter. Det vil vise sig en skønne Dag. Der kan endnu i vor Levetid ske Omvæltninger, som Verden aldrig har set Mage til. Da skal De se det stille Vand røre sig. Jeg spørger Dem: hvor tror De da, man vil finde Viggo Bøg?
Der vilde han gaa i Land, og han vilde for bestandig dvæle der, og uden Frygt skulde han se Bølgerne brydes rundt om sig ... Der var kommet Vin paa Bordet. Han fyldte sit Glas og hævede det mod Fru Ellis. Og hendes Øjne glimtede ham i Møde. Omkring dem boblede Larmen op. Maleren sagde nærgaaende Vittigheder til Fru Ellis, Grossereren krympede sig i Latter, og Journalisten smilede beskyttende.
Selv forstod Hansen-Maagerup sig jo ikke paa sin Vens Forsøg, og han havde aldrig anet, at de var af en saa uhyre Betydning. Men Journalisten havde gjort saa redeligt et Indtryk, at det var umuligt at nære nogen Mistillid til hans Ord. Siden den Dag havde han gaaet om og glædet sig som et Barn til den Overraskelse, der ventede Bøg ...
»Vi kender jo Oberstens ansete og meget formaaende Navn,« vedblev Journalisten. »Og havde ment det vilde virke beroligende og have den gavnligste Indflydelse, i Fald De til os vilde udtale Deres skarpeste Fordømmelse « »Ja naturligvis, kære Ven, intet hellere vil jeg jo gøre. Jeg havde netop selv tænkt ... kom, lad os gaa over i Restaurationen herhenne. Dér er vi langt mere ugenerte!«
Dagens Ord