United States or Jordan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Næi bastemt om ekk maa tae et Par Stik føst. Jeg gaar. Hunden følger med. Han er slatten i Haserne af Nattens Jagten. Klokken, som jeg har bundet ham om Halsen for stadig at høre, hvor han er, klinger saa skingert. Skoven er et Mylder. I alle Træerne synger Finkerne. De sidder med Brystet skudt frem, og Fjererne bruser dem om Struben. Et Par Mejser flyver ud og ind ad et hullet Træ.

"De er ikke døde," beroligede Kaptajnen hende, "de maa kunde bringes til Live igen, lad os blot faa nogle Draaber Rom i dem og faa bakset lidt med dem, saa skal De se, de kommer sig nok." "Negoro," kaldte Kaptajnen. Ved Lyden af dette Navn begyndte Hunden, som hidtil havde ligget ganske stille, pludselig at knurre og vise Tænder.

Skyggen lang og puklet. Et Par store, forvoksede Skulderblade krummer Ryggen, og et Par lange Arme hænger slapt ned langs Kroppen. Om hans Ben slasker et Par vide Bukser, som er smøget halvt op og blotter de magre, haarede Ben. Blaa ligger Aarerne henover Anklerne, der er hovnede op som af Gigtknuder. Han bryder sig ikke om Hunden, bliver bare ved med at hale en skjoldet Las op og ned i Vandet.

"Jo, saavidt jeg ved, havde Kaptajnen kun haft Hunden i to Aar," svarede Negeren, "og han har selv fortalt mig, hvorledes han fandt den, og at han ingen Anelse havde om, hvor Dyret kom fra eller hvem den tidligere havde tilhørt. Med en herreløs Hund er man værre faren end med et Hittebarn, sagde Kaptajnen altid, for den kan ikke gøre sig forstaaelig."

Aa, lille Sofie ... bad Fru Line tror Du ikke, at det er bedst at lukke Tyrk ud? Han er saa urolig. Sofie rejste sig: Kom Tyrk ...! Og Hunden næsten krøb ud gennem Døren ... Nils Uldahl var bleven staaende midt paa Gulvet. Han saá saa inderlig brødebetynget og ynkværdig ud.

Hunden adlød, men knurrende og modvilligt, og Negoro vendte sig, ligbleg, om, slængte Baadshagen fra sig og gik bandende tilbage til Køkkenet. "Herkules," sagde Dick sagte og alvorligt til den uhyre Neger, "De maa love mig at holde godt Øje med den Mand." "Det skal jeg," svarede han beroligende.

Jeg vil se det Sted, hvor jeg mødte ... Hallo! En Skikkelse foran mig i Frakke og Regnhat skal den samme Vej. Du faar begge mine Spover ... Hallo! Skovbunden om os fanger Lyden af alle de faldende Draaber. Det er en Efteraarsmorgen. Vi gaar ud over Markerne, Lis og jeg. Foran os jager Hunden afsted. Luften er høj. Lavt flyver Svalerne.

Avance ... den forsøger at løbe ... Hunden gaar paa i Spring ... Et Par Slag med de bløde Vinger ... et famlende Forsøg paa at slippe udenom. Haglene borer sig ind i dens Bryst. Halsklokken ringer en anden letter. Det er Magen. Jeg sætter Skuddet ind i et Træ. Solen faar Bøgenes Knopper til at skinne, og en Allikeflok, der blev skræmt op, samles gnækkende længere borte. Jagten gaar.

Barskt kalder jeg Hunden til mig og begynder at gaa op imod Skoven. Men først lægger jeg mit Lommetørklæde over hendes Ansigt. Og da jeg kommer til at skubbe en Smule til hende, hører jeg, hvor det siver i hende. Vi kommer op til Moseper. Udenfor Huset træffer vi ham. Han er travlt beskæftiget med at feje Stenbro.

Det er gået dem efter det sande Ordsprog: "Hunden vender sig om til sit eget Spy, og den toede So til at vælte sig i Sølen." r 3