United States or Trinidad and Tobago ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun gaar tungt. Moseper skal ned med hendes Skab til Gaarden. Tyst! Flyttelæsset høres nu kun som en svag Skramlen derborte bag Træerne. Ensomt lyder Gedens ustandselige Brægen. Hjulbøren skriger. Ene lister jeg om. Jeg er fyldt med Forventningens stille Glæde. I Nat skal det ske.
Barskt kalder jeg Hunden til mig og begynder at gaa op imod Skoven. Men først lægger jeg mit Lommetørklæde over hendes Ansigt. Og da jeg kommer til at skubbe en Smule til hende, hører jeg, hvor det siver i hende. Vi kommer op til Moseper. Udenfor Huset træffer vi ham. Han er travlt beskæftiget med at feje Stenbro.
En Birk staar med Løv om de spinkle Grene, Aftenvinden vider dem ud som en Fane, og inde mellem Bladene synger en Nattergal. Ad en Sti kommer Moseper trillende med sin Hjulbør. Olle gaar ved Siden af. Hun har store Træsko paa Benene og Søndagskaaben paa. Hatten sidder lidt paa Siden, hun kan ikke skubbe til den, i begge Hænder bærer hun Pakker. Af og til nikker hun, for at den ikke skal falde af.
Tunge hænger Træernes Grene og brede staar Sivskovene. Inde mellem Ellene jæpper en Solsort og hopper fra Gren til Gren. En Sivsanger gynger i Toppen af et Rør og pipper, hvergang Dusken truer, med at kaste den ud. Fra Engen lyder dumpe Slag af en Tøjrekølle. Moseper giver "Grete" et Tøjer for Natten. Blanke staar Myggenes Sværme i Luften. Forsigtigt følger jeg Stien over Mosen.
A' hun osse skue ende hos vos. Hun tager med begge sine Hænder om mine. Godnat begge to og Tak for Hjælpen. Da jeg er kommet et Stykke opad Vejen, vender jeg mig atter om imod Huset. De staar endnu begge to udenfor Døren. Marie holder Lygten, mens Moseper endnu en Gang prøver om Slaaen holder. Saa trisser de sammen ind i Huset, han forrest, hun bagefter.
Hun skue hae holdt saa forfærdentlig meget a' ham ... Men de' var osse en rask Fyr, o hun var en regte knøv Pie, var hun ... altsaa førend de' ... altsaa ... Ja Vorherre drysser om me' vos, som han bedst kae ... her sidder vi to gamle nu, o alle vorses Børn æ spredt om vos ... alle ... vider Vegne. Moseper er færdig med Stængningen.
Og nu er det dem, der danser for ham. Solen brænder fra en skyløs Himmel. Her findes ingen anden Skygge end Græssets. Lis og jeg ligger i en Høstak, som Moseper har revet sammen til Vinterfoder for sin Ged. Vi har boret os ned og døser i sløv Ubevidsthed.
Det er ikke den første af Døttrene, som har maattet vintre over. Henne ved Væggen gaar Knevren. Ungen skal op. Jeg siger Farvel og gaar ud i Loen. Det var den smukke Olga. Hun fik sig en Plads i Byen i et herskabeligt Hus. Et halvt Aar og en Maaned varede Festen, saa kom hun rejsende hjem. Hun ventede sig. Jeg mødte selv Moseper og hende ude i Skoven den Dag.
Udenfor paa Stenbroen staar vi et Øjeblik sammen, mens Moseper lukker Lodøren til. Hun ble' helt onderlig saaen evter den Historie. De' var derfor de rejste. De gik alletider i en dødelig Angst, for a' hun skue gør' ondt moe sæ' sæl.
Dagens Ord