United States or Argentina ? Vote for the TOP Country of the Week !
Du har da en Poesibov, fra a' du gik te' Præst. Jæ har sæl skreven i den: To Drosler ..... Jæ ved ekk, hvor min Poesibov æ bleven av. Han tager et Par lange Drag af Piben, som sidder fast i sit Tandhul og puster velbehageligt Røgen langt ud fra sig. De' æ de' smukkeste Sted i hele Skoven, Fie.
Jeg husker ganske tydeligt en gammel Kone, der stod og skænkede Kaffe, pludselig sige til Ananias: „Ak, kære Ananias, jeg har forgæves stræbt dig efter Livet som forgjort Sæl; men hver Gang jeg skulde dræbe dig, kom min Søn mig altid i Vejen i en Hajs Skikkelse; og saa turde jeg ikke nærme mig. Ikke sandt, forholder det sig ikke saa?“ sagde hun saa, henvendt til Sønnen, og han nikkede til Svar.
Ja, Madam Henriksen har jo været den Afdødes eneste Fortrolige i mange Aar ... Og jeg kan paa samtlige tilstedeværende Arvingers Vegne forsikre, at det ikke skal skorte paa Erkendtlighed fra vor Side for Deres tro Tjeneste. Frantz og Palle nikkede tilsluttende. Tak, sagde Pompadour uden at fortrække en Mine men vi klarer vos nok sæl ...
Men nu hændte det, at Tryllesangen tog saa voldsomt paa Kællingen, at hun døde, samme Dag som hun fik sat sin Sæl ud i Havet. Sælen var lige ved at falde sammen, da hun døde, men den kom sig dog igen og forfulgte nu daglig Drengen.
Men nu brød hele Huset ud i Forbavselsesraab for det, der kom, fulgte med hendes Vand og kom slet ikke gennem Tyktarmen. Plump! der faldt Lungen og Lufferne ud af hende. Og tænk! det var saa friskt, som om det lige var skaaret ud af en Sæl. Aa ja, ja! Det var i de Tider, da saadan noget kunde ske“ ....
Taffeluret paa Spejlkonsollen inde i Dagligstuen slog. Den gamle Frue talte Slagene: Tolv! sagde hun klagende Nu er Klokken tolv , Far; og jeg har endnu ikke lukket et Øje! Øff ...! lød det fra den anden Hovedpude Da si'er Du da sæl, at Du ikke hørte, at jeg var oppe før! Fru Thora tav fornærmet.
Mændene havde rejst sig fra deres Pladser og var ilet ud i Midtergangen, hvor de stod raadvilde og uvisse: Vi maa ha' ham ned! sagde de Sindssygen har ta'et ham! Han maa bindes! Han gør en Ulykke paa sig sæl og vos! ... Men ingen turde gøre Begyndelsen; ingen turde være den første til at gaa op paa Prædikestolen og lægge Haand paa Manden deroppe, thi han var jo deres Øvrighed, deres Præst !
Jo e ... men jeg kerer mig ikke om at blande mig i andres Affærer. Nej, det plejer Du jo ikke! lød det skarpt Hva' drejede det sig saa om? Ja, nu kommer de vel snart, saa faar Du jo sæl Besked. Hans rejste sig brat: Ja, saa gaar jeg ud og ser til Folkene ... De er vel sat i Arbejde?
Hvad er her paa Færde? spurgte Helmuth, der var bleven standset af Stimmelen uden for Gæstgiveriet. Det er sorte Jakob, der er oppe aa slaas! Kan Deres Højvelbaarenhed ikke skille dem! Han bruger Kniv! lød det rundt om fra. Helmuth trængte sig igennem Mængden hen til Døren. Inde i Stuen gjorde man Plads for hans svære Skikkelse. Det er Baronen sæl! mumledes der. Det er Baronen fra Næsset.
Han faar tilset sine Garn, fanger en Sæl og er paa Hjemvejen, da det sker. Allerbedst som han kører, giver Hundene sig til at gø, stikker Halen mellem Benene, standser pludselig og er ikke til at drive af Stedet. Otto vender sig om, men kan intet se. Med eet stikker saa Hundene af i vildt Løb, stadig hylende af Angst og med sænkede Haler.