United States or Åland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det er ikke alene naar Faren truer, at de møde og saa komme de med Munterhed og Begeistring ved Flaget; men i fredelige Tider finde de sig ogsaa med Taalmodighed i, at Kongen kalder dem fra deres mere indbringende Sysler, og endskjøndt meget i Orlogsmanden er dem uvant og fremmed, finde de sig snart tilrette og tage med god Villie fat paa deres Gjerning.

Enhver vil være en Allerhelvedes Fyr, det vil sige et Menneske, som man hører paa, naar han holder Taler, som man skynder sig at tilfredsstille, naar han forlanger Noget, og som skræmmer, naar han truer. Det republikanske Frankrig er en Armee; der har følt Trang til at fornye sine Kadrer: det er det, man kalder de nye sociale Lag, der skal frem.

Den Djævel, som er hos Maren Spillemand, kalder sig Luser og raaber de begge idelig paa deres Moder, som de kalder den Kvinde, der sidder, ved hendes Navn Molil eller Molei, som deres Pronunsiasion gemenlig falder, og truer stærkt, at dersom de ikke lader hende med nogle andre, som de og meget paaberaaber, brænde, da skulle de fare i dennem og særdeles i Amtmanden og hans Børn. Udtale.

Kulingen øger paa sig, og Vesterhimlen truer med mere ondt. Det er trist nok, for Fangsten begynder netop nu at blive god paa det nye Sted, vi var flyttede hen. Folkene bliver enige om, at de snart maa slutte af for den voldsomme og Strøm, og trætte og forpustede af Roturen rækker de med Møje Kutteren. Sidste Dræt siger Skipperen op ad Dagen. Jollen slynges vildt langs Baadsiden.

Men der er en anden Fare, som vel er sjælden, men dog oftere end man troer, truer den Unge, der rives bort fra sit Hjem og staar ene i Verden, henvist til anstrengende Studier, som han ikke altid har let ved at magte, og grublende over Gaader, som intet Menneske kan løse.

Jeg havde netop efter Middagen nydt det sædvanlige Maal af denne Drik, der paa ingen Maade truer med Hjertebanken. Den foregaaende Dag havde jeg smagt paa den bøhmiske i Prebischthor og to Dage før kort sagt, jeg havde rørt mig ganske godt og var ikke oplagt til nogen længere Udflugt. Jeg sad og døsede ved mit Vindue og overveiede, om jeg gad være over at gaa ned i Amselgrunden.

En gammel Jæger, som har staaet for Ræv Aften efter Aften, har lært mig, at naar de begynder at slaa Bedeslagene, skal man lægge Bøssen til Kinden. Over mig rager en Gren ud. Paa hver eneste Naal hænger Draabe ved Draabe. Hvert Øjeblik truer de med at dumpe lige ned paa min Næse. Der faldt en enkelt.

Saaledes syntes en fjendtlig Skjæbne at være født samtidig med vor Pagt og at have nærmet sig truende, indtil den nu efter Beethovens Udtryk »bankede paa vor Tilværelses Port«. Og den vilde nok vide at skaffe sig Adgang, den stærke truer ikke forgjæves.