United States or Jordan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dette Spørgsmaal henvendte jeg til Ingen anden end Frøken Jagemann. Hun sad ikke paa Bænken, paa hvilken overhovedet intet Menneske kunde sidde, men maaske nok en Gud, der vel er af et lettere Stof. Den unge Pige havde foretrukket et solidere Sæde: en stor Klippeblok, der paa den anden Side af Stien skjød sig langt frem over den kraftige, sprudlende Bæk.
Fra et Hus ved Vejen kommer en Mand ud. Hans Kone følger efter. Et Øjeblik staar de stille, saa prøver han om Døren er laaset. Andagtsfulde følges de ad paa hver sin Side af Vejen mod Byen. Fra Stien ind over Markerne kommer andre dem i Møde. De bliver staaende og venter. En tavs Hilsen med Haandtryk til hver enkelt, og Mændene gaar foran og Kvinderne bagefter. Ding dang! Klokkerne ringer.
Før jeg kunde indhente hende, havde hun allerede naaet et Sted, hvor jeg ikke mere kunde komme paa Siden af hende, da Stien kun var fodbred og Skraaningen steil. I Bevidsthed herom gik hun ogsaa roligere. Minna! kaldte jeg sagte og frygtsomt. Hun syntes ikke at høre det. Kunde De ikke finde min Skygge? forsøgte jeg at spøge, siden De pludselig løber fra mig.
De havde rullet Klippestykker ned over Stien, hvor denne svingede, og dette havde bevirket, at det ene Hjul var gaaet af Vognen, saa at den væltede. Det Kryb, der saa udmærket havde ageret Præst og saa rørende havde fortalt mig om sit Sogn og sin Moder, havde selvfølgelig vidst, hvor Bagholdet laa, og havde forsøgt at gøre mig uskikket til Modstand i samme Øjeblik, som vi naaede det.
-Ida gik hun troede vel selv, hun vidste ikke hvorhen langs Stien, mod Østerbro, udad, længer og længer. Dér mødte hun dem. Han saá dem langt borte. Der var de. Hun maatte gaa dem forbi. Smaapakkerne hang ligesom saa løst i hendes slappe Arm og hun vidste ikke, hvordan hun nu fik Hovedet bøjet til Hilsen. Men Kate standsede sin Hest et Øjeblik.
Kun tittede et Stykke blegblaa Himmel af og til frem højt oppe over Træerne; og nede for Enden af Alleen glimtede fra et af Slottets Vinduer et lille, enligt Lys. Tør du gaa derind og raabe Hannibal tre Gange? spurgte Karen, da man kom forbi Stien, der førte til Straahytten. Næi ! sagde Kaninen afgjort. Hvis vi nu mødte ham? Lad være! sagde Frøkenen og greb Pigen i Armen.
Ved Stien ned til Huset holdt den Kroblede med sin Vogn. Han havde to "Filialer" nu og solgte sit tynde, sukkerblandede Ol over hele Oen. Han talte med sin kvaekkende Stemme Tine saa op i den lyse Himmel, Luften var saa mild og alle Fugle kvidrede : -Ja vist, Niels Invalid, ja vist, sagde hun med sin hoje, klare Stemme, og hun lob ind til Ane.
I nogle Dage stod den som et tavst Vidne, saa en skønne Nat var den ogsaa borte. Og alt var, som det havde været i Hundreder af Aar. Hunden har været længe borte. Jeg har fløjtet og raabt. Nu kommer han sluskende med Halen mellem Benene. Hvad Satan ... Han ser saa ynkelig ud og piber. Hvad Han begynder igen at gaa med Snuden lige i Jorden. Et Sted munder Stien ud i en lille Eng.
Da jeg saa vidste, at de skyndte sig ud af Dalen, smuttede jeg ud af mit Skjulested og gik op ad Stien hen imod den Hulvej, hvor vi havde slaaet Lejr. Da jeg naaede Baalet, saá jeg, at Nikola var steget ned fra sin Kamel og gaaet ind i sit Telt. Han var i Færd med at skifte Klæder.
Det sad saa højt oppe, at Duroc maatte staa op paa en Tønde for at kunne se ud af det. "Hvad ser De?" spurgte jeg. "Grantræer og en Sti, der snor sig mellem dem!" svarede han. "Og nu !" Han kom med et Udraab af Forbavselse. Jeg sprang op paa Tønden ved Siden af ham. Da saa jeg paa Stien en Mand der, piskende paa Hesten, galopperede af Sted som en Forrykt.