United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lige bag mig slaar en Nattergal, og et Stykke længere borte svarer en anden. Alle Smaabøgene lyser som Perlemor. Du sier ekk novet, bitte Frærik. Hæ æ saa masendes smukt, Fie. Hm, søns du osse de', Frærik. Jov, de' har jæ da savt dig saa tit. Du skue tae o lægg lidt beder Mærk' te', hvae jæ saaen goer o sier dig. Jæ har ekk skreven de' op, o de' æ ekk saaen o saa house alt.
Jæ søns, jæ skue kende hinner. Han tager selv Lygten og bøjer sig ned over hende. Ogsaa Marie ser nu til. Hun har ellers hele Tiden staaet og drejet Ansigtet bort. For saaen o se Lig lie ingen man skae i Seng. Begge de to gamle ser stift paa hinanden. Han har igen rettet sig i Vejret. Jov bastemt, de' æ hinner, Far. De' æ den samme store, krovede Næse. Ja ... jæ tror nu osse ... Hvem!
De' var saaen, a' man liefrem fik Lyst te o' grave med Fingrene i Jorden o regte ælte rundt. Han ser mig lige ind i Ansigtet. Kue jæ grav' din Have. Da jeg ikke straks svarer. De' var bare de', a' jæ saa masendes gærn vilde. Og da jeg endnu ikke svarer. Jov, de' var novet de', saaen o goe o put hvert enkelt lell Frø ner i Jorden.
Naar løj Frærik spør jæ Fie Jensen? Hun ser ham stift ind i Øjnene. Ja een faar tro dæ. Karlfolket æ nu ells ekk saaen i vorses Dave.
Vi har taven hinner te' vos som vort eget, o de' æ da osse Meningen, a' hun skae arve vos, hvis a' hun da arter sæ vel ... Her ser hun fast paa mig. Ja, Vorherre har jo laven de' saaen, a' vi ekk skue havt no'en Børn. Hendes Far! Han er saaen en Slavs Musikanter ... men de' var nu Dem, jæ skue hae lidt o vide om.
Jeg ryster paa Hovedet og siger hurtigt Farvel. De' kae smens væ' nok me' Børnene, men saaen en Køter. Han gaar langsomt tilbage den samme Vej, som han er kommet. Ikke en eneste Gang har han været henne at se til sin Hund. Da jeg gaar forbi, er Blodet begyndt at levre, og Fluerne summer om den. Allez! Vi gaar op imod Vinden for at faa Bekkasinerne til at slaa ud til Siderne.
Udenfor paa Stenbroen staar vi et Øjeblik sammen, mens Moseper lukker Lodøren til. Hun ble' helt onderlig saaen evter den Historie. De' var derfor de rejste. De gik alletider i en dødelig Angst, for a' hun skue gør' ondt moe sæ' sæl.
Jeg hører det ikke altsammen, for netop i det Øjeblik Hunden er naaet frem for at gribe Stenen, holder jeg til den, og den synker sammen. Min egen Hund kommer springende tilbage. Endelig ... De' var renok rart. De' æ en farle Sav me saaen et Bæst, den od tesidst lie saa meget som et Par store Børn. Han stikker Haanden ned i Vestelommen og faar fat i en Rulle Skraa. Skue de' vær' en Bid me'?
Ham har I sgutte laven a' de bare Pligt. Et Par store, taknemmelige Øjne lønner hendes Dom. Ja, saa skue vi vel. Mette famler i den ene Kjolelomme. Hun skal give den lille et Pulver for Orme. Marie stikker lige Hovedet ind af Døren og nikker smilende til mig. Jæ kat'te komme ing, jæ æ saa beskidt. De' æ Komfuret. Hun staar lidt. Ja, du har vel set ham, han æ smens goe nok saaen.
De standser allesammen og ser efter ham. En løjerlig Fyr, siger de. Ganske underligt me' saaen en. Hva'foe skae han nu leve, o saa man'ne ander dø, som dæ æ saa haardt Bruv for. Han gøe jut'te Gavn. Men han har ikke Tid til at sige noget til dem. Han haster mod et Maal et Sted langt ude. Kærestefolkene har sat sig paa en Sten i Markskellet. De kysser hinanden.
Dagens Ord