United States or Trinidad and Tobago ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke sås, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domfældte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden ifølge Tro. Ved Tro adlød Abraham, da han blev kaldet, så han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen.
Lurvadt adlød ... Men da de skulde til at sætte sig i Bevægelse, viste det sig, at Ingwersens Ben nægtede at gøre Tjeneste. Hun sank om paa Bænken med en Stønnen og erklærede kategorisk, at her vilde hun dø, og at det var en Skarnsstreg uden Sidestykke, at Frøken Sofie havde faaet halet hende her ned! Pigebørnene kom stimlende til røde og varme af Legen.
Til mange velhavende Beundrerinders Raseri havde han giftet sig med en fattig Pige, som selvfølgelig dyrkede ham som sin Gud; der var noget sydlandsk over den underdanige Glæde, hvormed hun adlød hans mindste Vink. De havde en lille Søn og en Datter, som endnu ikke var fyldt Aar.
Grøngul af Misundelse vandrede Herredsfuldmægtigen ene op imod Huset. Paa Store Ravnsholt gik alt i samme solide Gænge, som medens Joachim Uldahl levede. Pompadour, der havde ført Overkommandoen under Godsejerens Sygdom, stod fremdeles for Styret, og hendes Sønner adlød hende uden at kny. Men hun behandlede dem med større Honnør nu.
»Ved Hjælp af »Jeppe paa Bjerget«. Jeg gik hen til ham, tog Biblen og de andre Skrifter fra ham og sagde, at nu kunde han til en Forandring læse »Jeppe paa Bjerget«. Manden saae jo noget forbauset paa mig, men da han har stor Respect for mig, adlød han.
Hunden adlød, men knurrende og modvilligt, og Negoro vendte sig, ligbleg, om, slængte Baadshagen fra sig og gik bandende tilbage til Køkkenet. "Herkules," sagde Dick sagte og alvorligt til den uhyre Neger, "De maa love mig at holde godt Øje med den Mand." "Det skal jeg," svarede han beroligende.
Massagen blev foretaget igen, og da den var tilendebragt, begyndte Lemmerne at dreje sig paa en krampagtig Maade. Da der var gaaet en halv Time, blev Bindet taget fra Munden og Næseborene, og Manden, der hidtil havde ligget som om han sov, aabnede Øjnene. "Bevæg dine Arme," sagde den gamle Mand i en bydende Tone. Patienten gjorde hurtigt, som det blev ham befalet. "Bøj dine Ben." Han adlød.
Jeg adlød hans Befaling, og efter et Par Sekunder havde jeg taget den ejendommelige sorte Hætte paa og skjult den øverste Del af mit Ansigt og mit Hoved og var rede til at udføre Resten af Planen. Under denne Spænding følte jeg mig saa lykkelig som et Barn. Det var den langsomt snigende, unaturlige Tilstand, som havde ødelagt mine Nerver. Naar jeg kunde gaa lige paa, var jeg ikke bange for noget.
Hun blev rød og turde ikke se op, men alligevel mærkede hun Mændene smile og Kvinderne se, medens Rækken gled forbi dem. Saa bøjede han sig ned og talte til hende. Hun vidste ikke, hvad han sagde, hørte det vel næppe nok. Men han havde saadan en fast, blød Stemme, ret en Stemme, man fattede Tillid til, og som man adlød. Og det jog i hende, hver Gang han talte, og hun svarede meningsløst.
Han tog et uldent Tæppe i Krogen og lagde Giovanni det om Skuldrene: Tag det om Dig, sagde han, Du kan ikke sidde saadan. Giovanni lod Tæppet glide ned om sig og sad som før. -Tag det om Dig, sagde Batty haardt, skal Du nu ogsaa blive forkølet! Giovanni adlød, og Batty gik igen frem og tilbage. Han standsede bag Vennens Stol: Giovanni, Du maa rejse. Dette gaar ikke. Giovanni rørte sig ikke.
Dagens Ord