United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mais oui c'est ça , gentog Mademoiselle. #Hun# kendte det. Mademoiselle Leterrier havde en "Nevø", en lang friseret Laban af en Referendar, der besøgte hende to Gange om Aaret og regelmæssigt tømte hendes Sparekassebog. C'est ça , sagde Mademoiselle Leterrier. Det ringer. Det er Fru von Pøllnitz. Fru von Pøllnitz har taget Timer i Fransk i Vinter hos Mlle Leterrier.
Fra et Hus ved Vejen kommer en Mand ud. Hans Kone følger efter. Et Øjeblik staar de stille, saa prøver han om Døren er laaset. Andagtsfulde følges de ad paa hver sin Side af Vejen mod Byen. Fra Stien ind over Markerne kommer andre dem i Møde. De bliver staaende og venter. En tavs Hilsen med Haandtryk til hver enkelt, og Mændene gaar foran og Kvinderne bagefter. Ding dang! Klokkerne ringer.
Deres Yvre spændes med Mælk. Ved Havegærdet rækker du mig Haanden til Farvel. Jeg beholder den i min, bliver staaende og ser paa dig. Du slipper ikke mit Blik. Dit Ansigt er lyst, spejler den mindste Glæde. Jeg tror, dit Sind er enkelt som Klokkeblomsten langs Vejkanten, der ringer sin Fryd ud for hele Jorden, blot Vinden aander paa den ...
Aldrig har vi været hinanden saa nær som den Aften, og aldrig vil vi komme det mer. Maaske skulde vi to ikke have set hinanden mere, bare gaaet hver for sig og bygget videre. Ved Skovgærdet skiltes vi. Ingen maatte se, vi havde været sammen. Vi gav hinanden Haanden. Den Aften ejede jeg dig helt. Det begynder at mørkne. I alle Byer ringer de Solen ned. Mellem Vindstødene høres Klokkeklemtene.
Deres By er i straalende Gala, naar Midnatsklokkerne ringer det ind, alle Boulevarder tætpakkede af Mennesker, Alting i fuld Belysning. Ikke et eneste Udsalgsmagasin har lukket, i Konditor-, Blomster-, Legetøjs- og den Slags Boutikker stimier Publikum saaledes sammen for at gjøre Indkjøb af "Étrenner", at ikke engang et tripleret Sælgerpersonale kan tilfredsstille Begjæret.
Naa ja, siger de ved Kaffebordet, altsaa ikke værre med en Vesterhavsstorm! Men i det samme ringer Telefonen og fortæller, at der om Natten er strandet et Skib ikke langt fra Hotellet strandet og splintret. Hvadfornoget! raaber de. I Nat! De begriber ikke, hvorledes der kan hænde noget saa spændende lige ind paa Livet af dem, uden at de har hørt det mindste de laa dog vaagne længe.
Det er kun i Paris, at man ser Sligt, og det er selv i Paris kun den ene store Væddeløbsdag, at disse Toilette-Orgier rigtigt kan faa Lejlighed til at slaa Gjækken løs. Signalklokken ringer, Jockeyerne farer ud paa deres stolte, fine, adelige, men gyselig magre Væddeløbere.
Jeg gaar fra ham. Lis venter mig omme ved Træstammen, hvor vi mødtes den første Gang. Vi skal holde Søndag sammen. Det kribler inden i mig af Glæde. Ovre bag Bakkerne ringer de sammen. Jeg hører Draaberne falde fra Blad til Blad. Niels drejer ind ad en Bivej. Det er holdt op med at regne. Blaa Rifter titter frem hist og her mellem Skyerne.
Din Stjernelil oprinder Og Mørkets Magter binder Hver Julenat paa Ny; Ja altid klart den brænder, Saa tidt som Du os sender Det unge Nytaarsny. O hvilken salig Glæde, Naar een Gang skal indtræde Det store Juleaar, Naar Himmelklokken ringer Og Nytaarsbud os bringer Om Evighedens Vaar.
Jeg maa gaa tilbage til i Eftermiddag for at gøre det klart, og jeg maa sige, at det ringer for mine Øren, naar jeg tænker paa det. Jeg kaldte paa Véronique og tog min ny sorte Eftermiddagskjole paa, som lige var pakket ud.
Dagens Ord