United States or Anguilla ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Længslen efter Mor ... Nu borer to ivrige, fløjelsbløde Snuder sig Vej til Dellet, og den varme Mælk faar Muskelspillet paa to slanke, fine Halse til at virke som Stempler. Med højt hævet Hoved og hver Sans spændt til det yderste holder hun Vagt, mens de drikker. Hrew ... hrew ... Hun gaar et Skridt frem og hugger Klovene haardt i Jorden. De tørstige Munde forsøger at holde fast.
Avance ... den forsøger at løbe ... Hunden gaar paa i Spring ... Et Par Slag med de bløde Vinger ... et famlende Forsøg paa at slippe udenom. Haglene borer sig ind i dens Bryst. Halsklokken ringer en anden letter. Det er Magen. Jeg sætter Skuddet ind i et Træ. Solen faar Bøgenes Knopper til at skinne, og en Allikeflok, der blev skræmt op, samles gnækkende længere borte. Jagten gaar.
Den borer Snuden ned i dets kølige Bund og lukker Øjnene et Øjeblik. Smerterne ... Veerne. Det rykker helt op i Halsen. Kæberne slaar Klik mod hinanden den stønner og giver sig den skubber sig bedre til Rette saa undslipper et hæst Brøl den noget varmt Blod pibler frem og pletter Laarene og saa ... ganske langsomt skyder Fostret sig Vej frem. Svangre Nat.
Ved at trænge ind i den nederste Del af Hulen, har Vandet jo sammentrængt Luften herinde i Keglens øverste Del, og denne Luft forhindrer, at Vandet kan stige højere. Borer vi nu et Hul højere oppe, slipper den sammenpressede Luft ud derigennem, og Vandet stiger lige saa højt herinde, som det staar udenfor forstaar De? Vi befinder os altsaa ligesom i en Dykkerklokke."
Stridt Græs og visne Bregner byder Skjulested nok. Jeg kommer op paa Siden af ham og spejder ind mellem Buskene. Han staar fast. Den ene Forpote er løftet en Smule fra Jorden. Jeg følger hans Blik. Det gaar lige ret ned. Midt i en Klat Løv faar jeg Øje paa den. Den trykker sig og borer Hovedet ind mellem nogle Straa. Den er angst for Mødet. Dens smaa, sorte Øjne spejder forgæves efter Dækning.
Han haler møjsommeligt Piben ud af Munden og forsøger at dikke hende under Hagen med Spidsen. Lae vær me' de' Svineri, sier jæ, de' æ alvorligt nok, Frærik. Hun slaar til Piben saa den falder fra ham og al Tobakken ruller ud af Hovedet. Min dyrebare Tobak. Dæ fik du den spildt. Et Par Fingre borer sig ned mellem Græsstraaene og forsøger at redde, hvad reddes kan. Se paa mæ, Frærik.
De kommer langvejs fra te hans Kirk' bare for a' se ham, o Maren fnyser. Næ gøe ekk, som jæ gøe, Børn, men gøe som jæ sier. De sae den gamle Præst alletier, som konfirmerte mæ ... Hov, dæ var en der ... en mægte Krabat. Hendes Fingre borer sig helt ned i Jorden og rykker den op med Rod. Nu ble' de' da Fie o saa ham Frærik. Dæ' har smens vaaren Rend nok om den Sav.
Det er en Mand og en Kvinde. Hun ligger paa Ryggen med Lemmerne strakt fra sig i Hvile, han har kantet sig op paa Armen, saa han kan se hendes Ansigt, der er hvidt i Mørket. Tyst glider jeg ned bag en Busk. Endnu har de ikke hørt mig. De ligger stadig i den samme Stilling. Jeg borer mig et lille Hul mellem Bladene, saa jeg rigtig kan se dem.
„Hvordan har I det dernede?“ raabte man derned. Da hørte man et Raab, og det kom fra den Kvinde, der bar Barnet paa Ryggen: „Barnet har begyndt at die min Nakke, snart borer Benene sig ud gennem Hud og Kød!“ Da sagde den gamle, som var Skyld i Ulykken: „Ja, de skræmte min Sæl, og saa var det, at Vreden voksede i mig og fødte min Hævn. Da lukkede Klippen sig.
Dagens Ord