United States or Ukraine ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den Uveirssky, der hidtil havde svævet mørk og truende mellem os, havde nu faaet Udladning, og fra nu af fandt der ikke flere Sammenstød Sted. Da vi atter havde bragt vore Senge i Orden, rakte vi hinanden Haanden og lovede fra nu af at være Venner og Brødre.

Hun maatte græde, ellers var der ingen Fornøjelse ved Livet. Men hun forlangte paa den anden Side ogsaa at blive trøstet ! Naar Isidor gik op ad Trappen til Forældrenes Lejlighed, tænkte han altid med en vis Beklemmelse: Gud véd, hvad den lille Thora nu har hittet paa af Spidsfindigheder! Men hidtil havde han dog som sagt haft Held med sig til at bevise hende over.

Hvad skulde jeg gøre? Hver Udvej syntes spærret for mig, og selv om jeg maaske kunde høre om flere Stillinger, hvis jeg blev i Shanghai, saa havde jeg jo ikke Spor af Garanti for, at jeg var mere heldig, end jeg hidtil havde været, og i Mellemtiden skulde jeg jo dog leve, og jeg skulde betale min Regning.

En Natur som Stephensen, i hvilken der dog fra først af er nogle ædle Spirer uden dem vilde han vel heller ikke være bleven Kunstner, ikke engang den Kunstner han er, naar en saadan Natur, endnu ung og ikke helt fordærvet, fatter Kjærlighed til en ung Pige, saa forfines og forædles han, og hun lærer en Anden at kjende og at elske end den, han hidtil har været.

Naeste Dag kom der et Par Feltlaeger til Skolen, Der maatte laegges Syge i Skolestuen. Tine maatte indrette alt. De Syge kom om Eftermiddagen. Det var Saarede, der hidtil havde ligget paa Augustenborg; fra Vognene blev de bragt op ad Trappen i Baarer. Lieutenant Appel var iblandt dem. Tine vilde ikke have kendt ham igen.

Gravesen selv sagde kun en Gang imellem nogle fraværende Ord: Ganske vist, ganske vist, og nikkede, mens han stadig lyttede efter Dørklokken, om Redaktøren ikke kom. Stæhr, der hidtil intet havde sagt, men ligget som en brudt Mand i sin Lænestol, sagde nu: -Og jeg skal sige Dem, Kaptajn det er netop det , der mangler os ... Højre mangler Mænd, der lever af det.

Meget, der hidtil ikke havde vakt min Opmærksomhed, forstod hun at aabne mit Blik for, saa at jeg pludselig saae det i et heelt andet Lys.

Nikola afførte sig straks sine pragtfulde Gevandter og rakte dem til de Munke, der stod rede til at modtage dem. "Du vil nu blive ført tilbage til de Celler, du hidtil har beboet," sagde den gamle. "Sent i Nat vil denne Sag blive overvejet igen."

En hvidskjægget Mand havde jeg allerede opdaget nu ogsaa den gamle Dame Andre var der ikke. Jeg vedblev at stirre derop, som om hun endnu kunde komme tilsyne. Trods den stærke Solvarme frøs jeg som i Aftentaage, men jeg var atter Herre over mit Legeme, hvad jeg hidtil neppe havde været.

Jeg havde hidtil ikke savnet dem, men nu vilde det nok have været mig kjært, om de havde haft en nyttigere Existens end den i Værtindens Praleri.