United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Konen rejste sig og gik hen til Vindueskarmen, hvor der laa mange Stabler smaa Frokostpakker. Hun tog de tre øverste, hvis Papir var løsnet. Saa vendte hun sig. Den Syge var igen sunket tilbage mod Væggen. I Skolestuen var Larmen vokset: Børnene raabte, skreg, lo og trampede. Skal jeg ikke hellere kvitte dem for i Dag, Jens, at Du kan faa lidt Ro?
Naeste Dag kom der et Par Feltlaeger til Skolen, Der maatte laegges Syge i Skolestuen. Tine maatte indrette alt. De Syge kom om Eftermiddagen. Det var Saarede, der hidtil havde ligget paa Augustenborg; fra Vognene blev de bragt op ad Trappen i Baarer. Lieutenant Appel var iblandt dem. Tine vilde ikke have kendt ham igen.
Campion gennem mine Øjenvipper, og det havde den Virkning, som det altid har paa Folk, han blev straks interesseret. Jeg véd ikke, hvorfor det gør dem saa løjerlige. Jeg kan huske, at jeg første Gang lagde Mærke til det i Skolestuen paa Branches.
Men Tøsen græd og snakkede og lod sig ikke trøste: Jeg skulde jo være ved ham, berettede hun snøftende medens Madammen løb op paa Gaarden efter Fruen ... men saa begyndte Andersen ... at synge inde i Skolestuen ... og saa vilde ... Rasmussen ind og tæve ham, sagde han ... og saa blev jeg saa ræd, saa ræd ... Ja, kom Du nu kun med mig, lille Ingermarie, saa ...
Hun sidder nede i Skolestuen og læser et Brev, som hun lige har faaet fra sin Mo'er. Er de snart færdige med at spise? Ja de er ved Kagen .... Men jeg kan ikke lide, du er syg, Mama! Det gaar nok over igen, Baby .... Hvor er din Fa'er? Det ved jeg ikke. Han er vel inde paa Kontoret. Vil du blive lidt oppe hos mig, Baby? Ja-a ... Eller vil du helst ned igen?
Hva'? Hun ligner en Havfrue! .... De sku' sg gifte Dem, Scheele! Og Hr. Scheele smilede blegt og kyssede ærbødigt sin Kusines Haand .... Oppe i Spisesalen blev Gæsten præsenteret for Karen og Kaninen. Karen blev øjeblikkelig betaget af den mest flammende Kærlighed til sin «Onkel». Hun havde aldrig set «noget saa spiseligt», erklærede hun bagefter nede i Skolestuen til Frøken Jansen.
De plejede ved det mindste Vink at komme travende ned ad Korridoren til Skolestuen og drikke Te med Mademoiselle og mig! Og de sagde de underligste Ting; jeg er vis paa, at Masser af det, de sagde, havde en anden Betydning; for Mademoiselle plejede at le saa underligt. Det var en ganske køn én, jeg havde de sidste fire Aar, men jeg hadede hende.
Maria Carolina saa' to smaa forskrækkede Smølehoveder løbe hen over Gaarden og ind ad Døren ... Oppe fra Skolestuen hørte man Lærerindens Stemme og Børnene, som stavede op i Kor, ud gennem de aabnede Vinduer.... Maria Carolina stod og ludede, mens hun lyttede.
Inde i Skolestuen larmede Børnene. Jens, Jens, dette kan jo ikke blive ved ... hun tænkte kun paa den frygtelige Opdagelse, hun havde gjort; Børnenes Tummel hørte hun ikke ... Hosteanfaldet var overstaaet. Den Syge lukkede Øjnene og lænede sig kraftløs tilbage mod Væggen. Store, tunge Sveddraaber gled ham ned over Ansigtet.
Tine stod inde paa Kirkegaarden i Hjornet, og saa efter Kapellanens Vogn. Nu blev den borte mellem Haekkene. Tine vendte tilbage og gik ind i Skolestuen for at tage en Sangbog ud af Bunken. Hun skrev saa mange Viser af i en blaa lille Bog i Sommer. Oppe paa sit Kammer slog hun op paa "Ridder Aage", der tog "Kisten paa sin Bag". Den skrev hun af, med Skonskriftbogstaver, Vers for Vers.