United States or Indonesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Hør," sagde han og kastede sig i en Lænestol, "De kan gifte Dem med mig, saa skal jeg tage Dem med til Paris, eller hvorhen De vil, og jeg skal ikke kommandere Dem jeg skal kun hindre de andre Bæster af Mænd i at se paa Dem." Men jeg sagde ham straks, at jeg syntes, det vilde blive meget kedeligt.
Han drog hende til sig og kyssede hende. »Mimi!« Faderen kaldte oppe fra Vinduet. »Hvad gør Du dernede i Mørket?« #Ja, hvad gjorde hun dog?# Kapitel II. »Forbindelsen mellem os maa ophøre. Jeg kan ikke bruge Dem som Kapellan!« Præsten sad i Studereværelsets Lænestol med rynket Pande og alvorligt Ansigt.
Men da Niels Jakobsen om Middagen kom hjem efter sin sidste Redningsøvelse stod der i hans Stue en paaskønnende Mindegave til ham med Tak fra Kammeraterne: en polstret Lænestol til Hvile for hans trætte Legeme, som han havde faaet værkbrudent i Kampen for fremmede Søfolks Frelse. Niels Jakobsen saa' paa den og blev bevæget. Han prøvede den, jo den passede ham egentlig godt nok.
Corpus Juris havde taget Plads i den store Lænestol og sad og læste, dog heldigvis var det ikke Dagbladet, han læste, thi da havde jeg aldrig vovet at tale til ham om slige Bagateller, men det var en gammel Roman, han havde fundet. »Hør Frederik«, sagde jeg, idet jeg satte mig ned ved Siden af ham, »sig mig engang, hvem synes Du bedst om, Emmy eller Andrea Margrethe?«
Skønt jeg undrede mig over, hvad det kunde være for en Hemmelighed, han havde, gjorde jeg, som han ønskede. I en Lænestol nær ved Vinduet sad der en Dame og syede. Damen var Gladys! "Wilfred!" udbrød hun, idet hun sprang op og blev ganske bleg, for hun kunde neppe tro sine egne Øjne. "Gladys!" svarede jeg, idet jeg tog hende i mine Arme og kyssede hende.
»Christopher, vil De ikke behage at tage Plads«, sagde Andrea Margrethe, idet hun trak en tom Smørfjerding frem, hvorpaa Gamle tog Sæde med ligesaa megen Alvor og Værdighed, som om det havde været en Fløiels Lænestol med forgyldte Arme, der var bleven sat frem til ham.
Han maalte Afstanden til Døren. Den Syge fulgte Retningen af hans Blik: "Nej," sagde han og lo igen, "der er laaset af jeg har laaset af." Han saá lidt paa ham med et skadefro Glimt i Øjnene: "Du véd nok, det er Dig, der er syg, man maa være forsigtig, meget forsigtig." William greb for sig og støttede sig til en Lænestol. "Ja," sagde han besværligt, mens han betvang sig.
Kaffebordet var dækket i Hertz's Studereværelse, hvor han holdt mest af at opholde sig. Han kom sjelden ind i Dagligstuen, men saae gjerne, at hans Kone satte sig ind til ham med sit Haandarbeide. Det var et middelstort Værelse med gamle Mahognimeubler, blandt hvilke der ellers ikke fandtes nogen bekvem Stol, men nu var en Lænestol bleven flyttet ind fra Dagligstuen.
Midt under denne hæftige Debat traadte Præsten ind. »Skal vi saa have Middagsmad?« spurgte han. »Strax«, svarede Andrea Margrethe, idet hun gik ud. »Hvorom dreiede Striden sig?« spurgte Præsten, idet han tog Plads i den store Lænestol.
Hans Excellence, hvem de allerede havde hørt le henne ved Døren, traadte hen i Nærheden af dem og blev pludselig staaende foran Grev Francis, der, i en anden Lænestol, i en fortsat Ligegyldighed, havde siddet med det skønne Racehoved støttet i sin smalle Haand, men som nu rejste sig. Hans Excellence blev ved at le: -Hvad ler du af, Onkel Hvide? spurgte Grevinden.
Dagens Ord