United States or Bolivia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nej, hvor i al Verden kunde jeg ane detOg han fortsatte: »Jeg saa Avertissementet i Avisen. Der stod kun: »Henvendelse til SognepræstenJeg rejste straks, anede ikke, #De# boede her og allermindst, at Deres Fader var Præst, end sige min egen SognepræstDen unge Pige saa ned. Hun troede ham ikke helt, og fik Samtalen ledet over paa andre Emner. »Hvorfor tog De bort fra Cranleigh?

Og hver Præst står daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder. Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Hånd, idet han for øvrigt venter , at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder. Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.

Elisabeth trængte paa og bad mig, og saa ... Ja, det havde jo egentlig altid været min Plan at blive i Kjøbenhavn, at tage Graden og gaa Universitetsvejen. Men nu var Mo'er syg, og leve skulde de af mig.... Saa var det, jeg blev Præst.

Men Pastor Holm og Ellen mærkede det ikke, og de blev ved med deres evige Vandren frem og tilbage langs Engveien. Den unge Præst havde talt længe og varmt, nu gik han taus ved Siden af Ellen, der var meget bleg. Men da de naaede Skovkanten, og Ellen blev staaende bestandig uden at tale og med Øinene mod Jorden, sagde Holm lavt og møisommeligt.

Præsten var en flink Mand og en personlig meget elskværdig Mand, en Præst, man ellers i alle Maader kunde være tilfreds med. Men han havde aabenbart intet Kendskab til Brændevin, og det var taktløst af ham at stille sin Uvidenhed blot ved slig en Lejlighed.

Disse Bemærkninger forudskikker jeg udtrykkeligt, for at ingen skal tro, at jeg harlavet Literaturpaa visse opsamlede Fakta. Det var til en Begyndelse ikke nogen let Sag at faa noget sammenhængende at vide. Disse Mennesker havde jo dels selv fortrudt deres Fortid, og dels havde de nu lange Tider igennem faaet deres hedenske Handlinger fordømte af Præst og nye Landsmænd.

Fallesen troede, jeg havde skrevet et lille F; jeg havde nok sagt, at jeg mente et stort, men saa sagde han" længere kom jeg ikke; saa fik jeg et alvorligt Ørefigen ledsaget af de Ord: "Tør Du sige han , naar Du taler om Din Lærer?" I Foraaret 1830 blev Visby Præst paa Christianshavn. Skolen blev opløst, og Drengene fordeltes i forskjellige Skoler.

»Jamen, saa #maa# det jo have været August! Aa min tapre, kære, velsignede Dreng.« »August? Har August ...« Greven blev bleg. Han kom netop nu for at flygte med sin Familie. Nede ved Søen laa Baaden parat. Alt var ordnet. Og saa Mens De drøftede Sagen, kom Godsets Præst. Han bad om hurtigst at maatte tale med Fruen.

»Men Frederik Frederik havde sagt mig, at De De besad saa mange Bøger over i Kirkeretten.« »Frederik? Ja nu forstaaer jeg det er Juristen, som kommer med sin Kirkeret forat faae Præst og Menighed i Proces med hinanden, og saa kan han stikke Pengene i Lommen. Nei hils De Frederik og sig ham, at vi lever sammen som gode Christne herude og forliges som Brødre det er vor Kirkeret.

Jeg spurgte baade Gomez, Værten og en gammel Præst, der samme Nat havde overnattet i Kroen, men begge forsikrede mig, at der ikke var saa meget som et Føl tilbage i hele Egnen.