United States or Marshall Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Velbekomme til Maden, sagde de og gik videre. -Skaal, Huus, god Fornøjelse. -Tak, Fru Bai. -Det styrkede, sagde Bai. De var paa Vognen igen. Men hed er hun, hva' Marie? -Ja, sagde Marie, hun glinsede. Hed er 'en. -Nu naar vi snart Skoven, sagde Huus. De kørte frem. Derude laa Skovkanten, blaasvøbt i Varmen. -Mærk, hvor Granerne dufter, sagde Katinka.

Højt i Linden sidder en enlig Stær og fløjter. Henne i Skovkanten kommer min Hund gaaende. Han er vaad og tilsølet. Hovedet ludende og Halen hængende. Ribbenene er skarpt spændt ud under Skindet. Kom kun nærmere, jeg har set dig. Han er standset. Har ogsaa faaet Øje paa mig. Skulende lister han forbi hen til Brændehuset. Han har en lang, blodig Flænge over Næsen. Det var i Nat.

Sin Arm havde hun trukket ud af hans; og hun saa sig om for at søge Hjælp. Men de var kommet langt forud for det øvrige Selskab og stod nu nede i Skovkanten lige ud for den smalle Sti, der førte ind til Straahytten. Mascani havde presset en af sine Hænder op mod Panden; og han bøjede Hovedet bagover og drog et dybt Suk.

Men Pastor Holm og Ellen mærkede det ikke, og de blev ved med deres evige Vandren frem og tilbage langs Engveien. Den unge Præst havde talt længe og varmt, nu gik han taus ved Siden af Ellen, der var meget bleg. Men da de naaede Skovkanten, og Ellen blev staaende bestandig uden at tale og med Øinene mod Jorden, sagde Holm lavt og møisommeligt.