United States or Algeria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mens Alt er tyst og stille, En Takkesang vi ville Ham bringe, som det gav. Hans stærke Haand har ledet Os sikkert frem og fredet Om os jo hver en Dag. Var Hjertet angst og bange I Timer mørke, lange, Han antog sig vor Sag. Ja sluktes alle Sole, Blev alle Stjernepole Saa mørk som Natten hist Din lyse Sol ei slukkes, Og aldrig skal tillukkes Din Naade, Herre Christ!
Men de, som vare med mig, så vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig. Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Stå op og gå til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre. Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Hånden af dem, som vare med mig, og kom således ind i Damaskus.
Naar Tanken falder paa den berygtede mexikanske General Santa Anna, der fortiden lever i St. Thomas hvortil han har trukket sig tilbage med Millioner af sit Lands Penge bliver Modsætningen klar, og man beundrer den Mand, der alene ledet af Fædrelandskjærlighed trodser Savn og Farer som i sine unge Dage.
Det var en Sløvhed, som rugede over en idiotiserende Angst. Men henimod Aften vækkedes hun af sin Sløvhed ved en pludselig, feberagtig Rædsel: hun kunde ikke opleve en saadan Nat til. Saa klædte hun sig hastig paa og ledet af en eneste Tanke, den, at hun ikke kunde overleve en saadan Nat som den sidste, mere løb end gik hun ud til Bergs.
Alt havde ledet ham hen mod det, som nu var kommet. Forholdet til Kamilla? Det laa saa fjernt, saa langt borte. Han syntes, det var Evigheder siden, han mindedes det næppe mere, han hørte kun de Ord, hun havde sagt, da han læste "Tartuffe": "Hvorfor vil Du ikke være Skuespiller?" Han hørte Betoningen, hun sagde det helt simpelt, ligefrem: hvorfor vil Du ikke være Skuespiller?
Nej, hvor i al Verden kunde jeg ane det?« Og han fortsatte: »Jeg saa Avertissementet i Avisen. Der stod kun: »Henvendelse til Sognepræsten.« Jeg rejste straks, anede ikke, #De# boede her og allermindst, at Deres Fader var Præst, end sige min egen Sognepræst.« Den unge Pige saa ned. Hun troede ham ikke helt, og fik Samtalen ledet over paa andre Emner. »Hvorfor tog De bort fra Cranleigh?
Hun polstrede sit Boudoir som en Æske, og over udfordrende Divaner lod hun Bedstefaderens Hyrdinder komme til ny Værdighed paa de kapitonerede Vægfelter. Haven blev lagt om. Den blev rig paa pragtfulde Bede med alle Bladplanters Nuanceringer, og et Net af Kanaler blev ledet gennem dens Anlæg.
Han havde saa ondt i Hovedet, at han næsten ikke kunde se ud af Øjnene. Knæet værkede, han turde længe ikke se til det. Endelig løste han rask for Tøjet og undersøgte, hvad han havde faaet. Der var kun et ringe blaat Hug paa Ydersiden af Knæet, det blødte ikke en Gang; men Ledet var opsvulmet og ulidelig ømt. Det led mod Aften. Fuglene fløjtede mod den nedgaaende Sol.
Men Redningsfolkene er i deres Baad som Soldater i en vild og afgørende Kamp: de véd nok, Faren er der, de faar blot ikke Tid til at tænke paa den, de bare gaar løs, gør deres Pligt, alle Kræfter i Brug og ledet af en uvilkaarlig Snarraadighed, fremad mod Sejren eller mod ... nej, de glemmer rent, at Døden er Sejrens Sidemand, deres Hjerne og Hjærte rummer kun dette ene: vi #skal# og vi #vil#!
Dagens Ord