United States or Jordan ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Ja, der er den," sagde Elias og saa efter Støvlen, der flød i Vandskorpen med Bunden opad. Men Thomas havde allerede igen Tag i Linen, der nu var løbet ud. "Ro til! Kom frem med Baaden," kommanderede han. "Jeg vil ha' min Støvle først," protesterede Johannes. Elias var tvivlraadig. "Ja, Støvlen," sa' han. "Skidt med Støvlen, den kan du altid faa. Du vil vel ogsaa ha' Fisken, vil jeg tro.
Og Gæsterne trykkede sig sammen, saa at der blev et aabent Rum fra Døren hen til de kæmpende. Helmuth stod i Ridedragt: lange, blanke Støvler med Sporer, lys Jakke og Vest og stramtsiddende, graa Benklæder. Ridepisken havde han stukket ned i den ene Støvle. I det samme kom Værten hurtigt ned ad Trappen fra Køkkenet. Satans osse! ... begyndte han.
Her troede de, han skulde være himlet, men nej, han var paa Benene allerede næste Morgen og vaklede i Saddelen, han ilede gennem Sønderjylland, som skrevet staar, og ankom endelig mere død end levende til Lybæk. Mikkel tog ind paa »den gyldne Støvle«. Dagen ud hvilede han og gjorde sig tilgode, og han sov til næste Dags Middag, hvorpaa han vandrede i Raadhuskælderen.
Et raffineret Selvbehag og en dum Hjerteløshed syntes mig at have tegnet dette pralende Monogram paa en Sten, som Lapsen satte sin Støvle paa, en Støvle, der iøvrig var saa blank, at den umulig kunde have traadt en Snes Skridt paa den støvede Vei. Foruden dette Billede var der i Værelset endnu to andre, der hidrørte fra samme Haand.
Beboerne holdt et farligt Levned, de sang og vinkede ud af Vinduerne med store Krus. Soldater og Søfolk gik larmende gennem Gyden. Mikkel skyndte sig, han dinglede afsted, og Soldaterne hilste ham med høje Lattersalver, men han slap igennem og naaede halvt i Blinde hjem til »Den gyldne Støvle«. Her forlangte han Vin og drak som en febersyg, med Graaden i Halsen.
Det er jo din Fisk." "Ja, men det er ogsaa min Støvle," protesterede Knøsen. "Jeg vil ha' min Støvle først." "I er sku et Par kønne Fiskere," smældede Thomas. Saa tog Elias sit Parti og begyndte at skodde efter Støvlen. "Gu' skal han ha' sin Støvle." Han bøjede sig over Rælingen og hev Støvlen ind i Baaden.
De sad halvlallende og sagde: -Gamle Svinebørster, og ravede Bai og Kiær over Skuldrene. De blev ved at drikke allesammen. -Uf, dog, gamle Støvle. -Væk med Hænderne, Bai blev øm af den megen Drikkelse. ... Bai vidste ikke, hvordan det gik til. Løjtnanterne var pludselig forsvundne med de rødmossede.... -De er fløjet, sagde Kiær. -De to Herrer sidder saa alene....
Nu opdagede Johannes pludselig, at han havde stukket sin ene Støvle ind i en Løkke paa Linen og begyndte at sparke med Benene. "Tag Støvlen af," brølede Thomas. Og da den anden betænkte sig, tog han fat i Støvlen og trak den af; i samme Øjeblik røg den ud over Rælingen og forsvandt med et Plump under Vandet. "Er du gal, Knægt," skændte Thomas.
Og med sin ene sømbeslaaede Støvle havde sorte Jakob sparket Hans Peter i Mellemgulvet, saa at han laa fladt ud paa Ryggen og gispede efter Vejret. Din Hundetamp! hvæsede Jakob og drev Nikolaj Langfinger endnu et Slag med sin knyttede, blodige Næve midt mellem Øjnene. Saa du bider! Jeg ska' muntre dig!
Dagens Ord