United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvor smukke end Aftenerne ved Elben vare, saa bragte de dog kun ringe Afkjøling, og naar man endnu mellem ni og ti slæbte sig op paa den Brühlske Terrasse og gispede efter en Luftning, viste Thermometret endnu sine fem-sexogtyve Grader Reaumur.

Jeg kom til Dig i de hede Sommerdage, da Solens Straaler faldt brændende henad den støvede Landevei, og hvert Græsstraa gispede efter en forfriskende Regndraabe; træt og mødig var jeg, men indenfor dine Vægge fandt jeg Skygge og Ly, naar Døtrene modtoge mig med en munter Velkomsthilsen, medens Husmoderen rakte mig den qvægende Lædskedrik.

'Aften! sagde i det samme en skrattende Stemme, og en kroget Skikkelse gled frem bag Stenen og kom hen imod Pigebørnene, der øjeblikkelig afleverede et Par grandiose Vræl. Hi, hi! Frøjknerne blev nok bange? Er det ... dig ... Maren? gispede Baby. Ja, mænd er det mig, bitte Frøjken, ja det er! smiskede den uhyggelige Maren Forlis og gled nærmere. Di smaa Damer har nok vaaren ude aa spadsere?

Og med sin ene sømbeslaaede Støvle havde sorte Jakob sparket Hans Peter i Mellemgulvet, saa at han laa fladt ud paa Ryggen og gispede efter Vejret. Din Hundetamp! hvæsede Jakob og drev Nikolaj Langfinger endnu et Slag med sin knyttede, blodige Næve midt mellem Øjnene. Saa du bider! Jeg ska' muntre dig!

Endelig følte jeg, at hun slappedes i min Favn, og idet jeg traadte lidt tilbage, endnu stedse med Armen om hendes Liv, mærkede jeg, at hun neppe kunde støtte paa Benene, hendes Hoved sank ned paa Skuldren, hun gispede efter Veiret og rystede. Jeg ledte hende forsigtig de Par Skridt hen til den lille Sopha, hvor jeg lod hende glide ned og skubbede Puden til Rette under hendes Nakke.

Aa nej, aa nej, Jørren, hvor du dow teer dig! gispede hun og trykkede Hænderne ind mod sin trinde Barm sprækker! sagde hun. Musikken fra Balsalen klang højt gennem de aabne Døre.

Toddyherrerne kom ud for at se til Damerne gispede, og Herrerne sled Rækken fløj videre: -Nej ikke dér, skreg Frøken Frederikke; Andersen havde aabnet Døren til det lille Rum med de ægteskabelige Senge, der blev belyst af en enlig Løbelampe, som stod ved Siden af de seks Flasker bedre Vin, hvilke Hr. Gravesen havde bragt i Sikkerhed herop. Døren blev staaende aaben, mens de suste videre ned igen.

Manden ved den anden Ende blev kridhvid af Angst. »For Guds Skyldgispede han. »Pas dog paa, hvad De gørJeg forstod ikke hans frygtelige Angst og spurgte mig for ved Aftensbordet. »Sig mig, Onkel hvad var der i den KasseHan betænkte sig lidt og saa vist paa mig. »En Mumiesvarede han. Forfærdede gentog vi alle Svaret i Munden paa hinanden.

Der kom en Skikkelse til Syne i det Fjerne vi fo'r fra hinanden. "Aa," gispede jeg, "vi du maa virkelig være anderledes." Han lænede sig tilbage og lo. "Du søde Barn! Naa, saa kom, vi vil køre en Tur i en Droske vi kan vælge en uden Lys indeni. Albert Gate er lige i Nærheden, kom!" Og han rejste sig og tog mig under Armen, han bød mig ikke sin, som i Bøgerne, og trak mig med sig ned ad Vejen.