United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men da han fik Øje paa Hans Højvelbaarenhed, standsede han op og forsøgte et kejtet Buk. Han var en stor, svær Mand med et rigt illumineret Ansigt og en uhyre Bug. Hans Peter laa som livløs paa Gulvet. Og Nikolaj Langfinger værgede sig med sin Stok mod sorte Jakobs Angreb. De var begge kommen paa Benene. Men nu havde Nikolaj Fordelen paa sin Side, da Jakobs højre Arm var ubrugelig.
Nu kværker Jakob Nikkelaj! han myrder ham! han myrder ham! Publikum udenfor trængte op ad Trappen og ind gennem Døren for at se. Og der laa Jakob og Nikolaj og Hans Peter i en sammenslynget Bylt midt paa Gulvet i Skænkestuen. Blodet løb Nikolaj ud af Næse og Mund.
Selv Mændene, der kørte Karrusellen, stoppede Farten for bedre at kunne se, saa at Kunderne blev snydt for det halve af Turen. Da sorte Jakob skulde op ad Raadhustrappen, satte han Fødderne mod det nederste Trin og vilde ikke videre. Der blev en Raaben og Tumlen og Skrigen. Og Nikolaj Langfinger maatte have fortrudt sin tidligere Føjelighed, thi han forsøgte at flygte.
Hendes Naade havde foldet sine Hænder i det sorte Skrud, som hun stod med Nikolaj I.s Brillanter, lignede Hendes Naade et af de velbevarede Lig, man undertiden kan finde, naar man opbryder Kirkegulve : -Hvad har han sagt? Hans Excellence blev ved at se paa hende som den, der ser paa hele sit eget Liv. -Han har talt Sandhed, sagde han og vendte Hovedet bort.
Men i det samme drev Nikolaj Langfinger ham et saadant Slag over Armen med en Stok, han havde faaet fat i, at Kniven trillede den anden ud af Haanden, og Armen sank ned som lammet. Ta' Kniven! ta' Kniven! skreg man. Der er Herskabet fra Næsset! mældte Urmageren ind i Stuen. Kald paa Baronen! raabte en Stemme tilbage. Det er jo hans Folk! Kald paa Baronen! Kald paa Baronen! lød det fra flere.
Tjeneren havde slaaet Fløjdørene op, saa alle Rum var aabne. I den inderste Stue faldt Solen ind og lyste paa en Sølv-Merkurs løftede Stav. Hendes Naade, der, med et Haandspejl i sin Haand, lod Selskabsdamen fæste Nikolaj I's Diamantbrosche i sin Hals, sagde til Moderen: -Sæt Dig dog, bedste.
Opvartningspigen kom med et Stykke Reb, og den sortes Hænder blev bagbundne. Han sparkede, brølte og bed fra sig. Men en tre-fire stærke Bønder fik Krammet paa ham. Og saa satte Toget sig i Bevægelse: Forrest gik Politiet med Nikolaj Langfinger, der fulgte godvillig. Derpaa kom Baronen og to Mænd med Jakob. Og endelig fire Karle, der mere bar end støttede den halvt bevidstløse Hans Peter Jensen.
Hjælp mig! sagde Helmuth og gik hen og tog Stokken fra Nikolaj og gav ham samtidig et Puf for Brystet, saa Manden for ind mellem Gæsterne, der nu begyndte at blive aktive og holdt fast paa ham med mange Hænder. Det behøvedes nu for Resten ikke, for Nikolaj stod ganske rolig. Hva' vil du ? spurgte Jakob og gik truende ind paa Livet af sit Herskab.
Og med sin ene sømbeslaaede Støvle havde sorte Jakob sparket Hans Peter i Mellemgulvet, saa at han laa fladt ud paa Ryggen og gispede efter Vejret. Din Hundetamp! hvæsede Jakob og drev Nikolaj Langfinger endnu et Slag med sin knyttede, blodige Næve midt mellem Øjnene. Saa du bider! Jeg ska' muntre dig!
Thora holdt Haanden for Panden og gik fra Engelsk til Tysk. Den niaars "øvede" i Spisestuen. -Nikolaj altid skal du øve, naar jeg har Hovedpine ... Hold dog op! Nikolaj listede stille fra Klaveret. Thora skændte altid paa sine "egne", naar hun var ble ven pint af "Fødepumperne". Thora satte sig hen i Sofahjørnet og trak Benene op under sig, som hun saa ofte gjorde som ung Pige.
Dagens Ord