United States or Brunei ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Ja, ja, han vendte atter Hovedet om mod sine stille Stuer; man faar saa mange Ting at se, naar man bli'r gammel. -Men Verden, sagde den Gamle, taaler megen Galskab, min Pige, og bliver staaende alligevel. Ogsaa Ida var bleven staaende og saa over "Længen"s Have. Hun kom der saa sjældent nu: hvor de dog huggede hvert Aar ... der var saa faa tilbage af de gamle Træer.

De skal slet ikke sige ja, hvis De ikke mener det men jeg synes, vi har talt saa godt sammen før ..." "Hvorfor skulde De plages med mine Sorger?" "Naar jeg nu selv saa gerne vil ..." "Det er det" hun ligesom huggede Ordene frem "det er det, at jeg ikke kan lide Onkel Kihler. Han er saa underlig imod mig.

Men nu huggede Madam Henriksen ind: Hvorfor sendte De saa Deres Datter derover? spurgte hun hvast De vidste jo det altsammen i Forvejen! Fru Thorsen brød hastig af, Samtalen tog en anden Vending. Lidt efter tog man Afsked, og Pompadour steg til Vogns ...

Og Degnen havde vinket af et Par Mænd, at de skulde følge ham. Og nu stod Højvelbaarenheden deroppe ved Siden af Præsten. Og bag ham, paa det øverste Trappetrin, ventede to haandfaste Bønder for at komme ham til Hjælp, om det gjordes nødig. Rør ikke ved mig! Læg ikke Haand paa mig! gentog Mascani i Raseri og huggede ud efter Baronen med sin knyttede Højre.

Da jeg kom hjem og vilde aabne min Taske for at glæde mig ved mine huggede Skatte, var jeg lige ved at faa et Tilfælde. Jeg havde fyldt Tasken med dejlige Diamantsmykker og andre Juveler og nu skal De se, hvad jeg fandt i denHan satte Tasken paa Bordet og aabnede den. Det var unægteligt et besynderligt Indhold for en Indbrudstyv.

Et Par Timer efter sank Mercator. Den huggede haardt. Vi blev i Klitterne om Natten og saa' derud og haabede, Skuden skulde holde. Men de to Master faldt. Saa var der ingenting mere at vente paa, alt var forgæves. Det var Morgen. Der kom Folk til og bragte os her op til Gaarden ... Færdig

Inde paa Land kæmpede Mændene med de strandede Hvaler, og ude i Bugten roede Baadene rundt, medens Mændene stak og huggede til alle Sider ned mellem Hvalerne. Den Baad, Niels var i, var kommen tæt ind til Land. Niels stod stadig oprejst midt i Baaden, som da han blev stødt ned i den. En eller anden havde givet ham et Hvalspyd i Haanden; men han brugte det ikke.

-Her er s'gu dejligt, sagde Karl, der kom til Sæde og huggede i Frokosten, mens Ilden bagte hans Ben. Ida sad og lo: -Nu har Du det godt, sagde hun. -Ja, sagde Karl, der dyppede ristet Brød i sit Æg og saá ud over Bordet og over mod hende: -Dette er det bedste Maaltid paa Dagen.

Saa gav han sig paa ny til at vandre op og ned og op og ned. Han knyttede Hænderne, og Øjnene havde han knebet sammen. Men saa paa een Gang standsede han i sin Vandring og huggede af al Kraft sin ene knyttede Haand ind mod sit Ansigt. Han stønnede højt ved Slaget og lod sig falde ned i Stolen foran Skrivebordet. Lidt efter bankedes der paa Tapetdøren ind til Dagligstuen. Han hørte det ikke.

At de tog Pladsen op for Sæden. Gjorde Laderne for smaa! Hvorfor han lod dem erstatte af tynde Fyrrerafter, som han huggede i sine egne Skove. Og saa døde han.