United States or Iraq ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men da Tæppet rullede op, gik der et sagte Udraab gennem Salen: en saadan Scene havde man aldrig set som denne Nourvadys Tryllevilla. Alt var matblaat: Silkeforhængene, Vægfelternes Grund, hvor blege røde Roser var malt i Buketter, Tæpperne og de mangfoldige Polstre allevegne.
Orgelpiberne hvinede, inden de tav. "Hvorfor vil De gøre Nar af mig," sagde han. Ordene kom som et halvkvalt Udraab, man hørte Genklangen dø oppe i Koret ... "det er Synd, Synd af Dem ..." Hun undertrykte et flygtigt Smil, og mens hun bøjede sig frem mod Orgelet, sagde hun mildt: "Jeg gør ikke Nar, Høg, jeg holder af Dem." Hun saá paa ham nedefra.
Jeg drev derfor Violette fremad. Jeg husker, at jeg forsøgte at bede en Bøn, medens jeg red fremad, men at jeg var lidt ude af Øvelsen, og de eneste Ord, jeg kunde finde, var Bønnen om godt Vejr, vi plejede at bruge paa Skolen Aftenen før en Helligdag. Men denne var dog altid bedre end ingen, og jeg fremmumlede den netop, da jeg pludselig hørte franske Udraab foran mig.
Han kæmpede nogle Øjeblikke for at tale Han hørte Hr. Andersen hviske, saá den store Skindkrave bøje sig over mod Lommetørklædet ... Saa flygtede han. Han løftede Armene, som om han vilde tage Vidne paa sin Afmagt og med et uforstaaeligt Udraab løb han op over Scenen ... Hr. Andersen stod lidt med Bogen i Haanden. Saa lagde han sindigt Tørklædet tredobbelt om sin Hals og gik ud gennem Foyeren.
Øjnene var uhyggelig glansfulde, Læberne fortrak sig til et evigt Smil; han talte uafbrudt, Ordene Føg sammen i en ustandselig Strøm, afbrudt af Latter, Udraab og Nynnen. Det hvide Slips var gaaet op, Skjortebrystet krøllet, den ene Knap stod aaben. "Det er af Dansen," sagde han leende, "de Damer svinger En, saa man bliver ør."
Ved dens Udløb vilde de sikkert finde en portugisisk Handelsplads, hvor de kunde søge Hjælp og Beskyttelse. Ned ad den brede, klare Flod gik nu Sejladsen uforstyrret og i den forhaabningsfuldeste Stemning; endnu kun nogle Dages Rejse, og Trængslernes Tid vilde være endt. Da, om Natten den 18. Juli, henimod Klokken 3, opskræmmedes de sovende af et Udraab fra Herkules, der havde Vagt: "Havet!"
-Du véd #aldrig# no'et, David, sagde Fru Pöllnitz en Smule skarpt. Gi'er du mig din Kop. Hr. von Pöllnitz fik den tredie Kop. -Mariane, det kom som Udraab, med Hænderne frem over Bordet, og Hr. von Pöllnitz gjorde en af sine store Kunstpavser: Mariane sagde han: der #foregaar# noget.... #Hvad#? sagde Fru von Pöllnitz. -Ja sagde Hr. Pöllnitz og pavserede igen: Om man vidste det.
Otto Heinrich flyttede sig fra Chaiselonguen til Vinduespladsen og fra Vinduespladsen til Klaverstolen. Han havde ikke Ro. -Mor, sagde han, det kom som et Udraab, Mor, det var det om Regimentet? -Regimentet? -Ja, Mor ... vi maa ... tale om det ... Det nytter ikke.... -Det er jo afgjort, Otto Heinrich, du tjener, hvor din Fader tjente. Kadetten rejste sig.
Det sad saa højt oppe, at Duroc maatte staa op paa en Tønde for at kunne se ud af det. "Hvad ser De?" spurgte jeg. "Grantræer og en Sti, der snor sig mellem dem!" svarede han. "Og nu !" Han kom med et Udraab af Forbavselse. Jeg sprang op paa Tønden ved Siden af ham. Da saa jeg paa Stien en Mand der, piskende paa Hesten, galopperede af Sted som en Forrykt.
Den gamle Neger havde saa ofte besørget dette, at han var ganske fortrolig med denne Forretning. Loggen blev befæstet til Linen og kastet ud. Linen gled langsomt gennem Toms Haand, indtil omtrent fem og tyve Favn var forsvundet saa slap pludselig Snoren op. Den gamle gav et forskrækket Udraab fra sig: "Den gik itu." "Hvad gik itu?" foer Dick forfærdet til. "Snoren, Kaptajn! Snoren brast."
Dagens Ord