United States or Ukraine ? Vote for the TOP Country of the Week !
Gamle vildtudseende Fyrretræer ludede fra Klippeblokkene, Smaakrat fyldte op derimellem, overalt laa Sne; Axel maatte staa af og lede Hesten. Det var ikke opmuntrende, han kom kun meget smaat frem. Da Mørket næsten var falden paa, naaede han ind i en smal og øde Kløft, der dog var saa jævn, at han kunde ride langs Bunden, han fulgte den til langt ud paa Natten.
Hun stod af Hesten og satte sig paa Grøftekanten mellem Purkene, og de red Ranke og de jublede og lo med hendes høje Ridehat ned over Ørene.... Maria Carolina kunde bedst tale med Børn. Hun vilde jo alle det saa inderlig godt men hun vidste aldrig noget rigtigt at sige til alle de andre fremmede Mennesker. De talte ogsaa tidt om saa meget, om Ting, hun ikke vidste og ikke kendte til.
Han rejste paa Markeder en Cooke. Og han følte det, at gav han efter, var det forbi, Modstand og det altsammen og saa gav han efter. Det var en Formiddag. Han var kommen for at øve, og hans Hest blev ført frem, og, træt ved alting, opgav han at prøve og lod dem føre Hesten tilbage.
Om otte, om ti Dage . . . pludselig holdt Axel ikke længere ud at ride mod Vest, naar han skulde sønderpaa. Hvorfor følge Vejen, det maatte være nærmere at rejse tværspaa, og han kastede Hesten fra Vejen og red ud i det vejløse Skovland. Han red hele Dagen. Men mod Aften begyndte Landet at stige og blive stenet.
Tid efter anden vender han sig om og holder for at samle de spredte Skarer, hvoraf Nogle ere halv skjulte af en Sti igjennem en Sukkermark, og Andre komme i rask Trav, bombarderede med umodne Guava af nogle krigeriske Gemytter; En sees endogsaa at skyde en Gjenvei ned ad en steil Skraaning og fuldfører, til Værtens store Beroligelse, dette Ridt uden Uheld for sig selv eller Hesten. En avant!
Og hvorfor holde Hesten, mente Kese. Han fik et vist Liv i sit laadne Ansigt den Dag, der blev Tale om det, han blev saa virksom og tankefuld. De enedes da om at slaa Hesten ned, og Kese paatog sig at gøre det. Han opsatte det imidlertid til næste Dag og havde mange Hemmeligheder for. Tidlig om Morgenen vækkede Kese de to unge og førte dem højtideligt ud. Hesten laa død udenfor Døren, varm endnu.
Hofjægermesteren slog ud med Haanden Skal I til Ravnsholt? ... Vil Du staa ! tordnede han i det samme til Hesten og strammede Tøjlerne, saa Dyret stejlede Hele Familien er nok paa Tæerne i Dag! lo han derpaa. Vi mødte Kragholmer-Kareten før med Fru Karen; hun kørte, som der var Ild i Enden paa hende. Er Tante Karen ogsaa ...? Ja h! Alle Testamentejægerne er paa Krigsstien.
Hver Tilskuer raaber sin foretrukne Dystløbers Navn og bliver ved at raabe det under hele Løbet, som om Hesten kunde høre det, og som om det uvægerligt maatte føre den til Sejer, naar det blot overdøvede alle andre. Der kommer de frem ved Skovbrynet. "Invincible" er foran! Nej, "Bruce" tager den igjen! Den holder sig! Den øger Distancen! Hurra for "Bruce"! Hurra! Hurra! Hurra!
Efter dem kom Fru Weldon med lille Jack foran sig paa Hesten og tilsidst Aktæon og Herkules, der havde en drabelig Økse stukket i Bæltet. Dingo strejfede om, snart foran snart bag efter den lille Trop. Den var stadig urolig og nervøs og knurrede eller tudede næsten uafbrudt, uden at nogen kunde forklare sig Grunden til dens mærkværdige Opførsel.
Hun havde helt faaet Hjertebanken af Rabalderet. Bai kom ud og fik lukket op. Huus var i Slæde. -Men bevares, sagde Bai, kom dog ind og drik paa 'et.... -Godaften, Huus, Katinka kom frem i Døren. Vi drikker dog Aaret ind, sagde hun. De bandt Hesten ind i Varehuset, og Katinka gav den Bred. De drak Aaret ind og bestemte, de vilde blive oppe til Nattoget. Det kom forbi Klokken to.
Dagens Ord