United States or Comoros ? Vote for the TOP Country of the Week !


Otto Heinrich flyttede sig fra Chaiselonguen til Vinduespladsen og fra Vinduespladsen til Klaverstolen. Han havde ikke Ro. -Mor, sagde han, det kom som et Udraab, Mor, det var det om Regimentet? -Regimentet? -Ja, Mor ... vi maa ... tale om det ... Det nytter ikke.... -Det er jo afgjort, Otto Heinrich, du tjener, hvor din Fader tjente. Kadetten rejste sig.

Hans Excellence, der muligvis ikke hørte efter, sagde: -Ja, Deres kongelige Højhed, vi Gamle har kun Erindringerne tilbage. -Ja, Værket har meget interesseret Hans Majestæt, sagde Hans kongelige Højhed, og idet han vendte sig mod Kadetten, sagde han: -Hvorledes staar det med Deres Helbred, Hr. Baron? Den firsindstyveaarige bukkede og sagde: -En Invalid tør ikke klage, Deres kongelige Højhed.

Hun blev forestillet for Professoren og vedblev: -Ja, Weimar er et henrivende Sted ... jeg var der endnu for to Aar siden. Jeg fulgte min Mand, han skulde repræsentere ved et Slags Regeringsjubilæum. Og de vedblev at tale om Weimar og om Goethe. Hans Excellence havde, inde i den anden Stue, sat sig paa en Stol foran Kadetten og, pludselig, var han sunken sammen.

Hans kongelige Højhed indviklede Kammerherre Urne i Samtalen og kammerherren sagde mens al anden Tale blev meget stille og der paa Gulvet blev et tomt Rum omkring Hans kongelige Højhed, Excellencen, Kammerherren og Kadetten angaaende sit Arbejde, at det var Udviklingen af Hertugernes Forhold til Tronen, som beredte Vanskeligheder.