United States or Malaysia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Med et godmodigt Smil om sin smukke Mund havde Greven sagt, idet han gjorde en let Bevægelse med Haanden hen mod Chaiselonguen: Nu maa du ikke skænde paa din Mand, Alvilda? Han har virkelig ærlig fortjent at hvile sig lidt. Jeg beundrer i høj Grad hans Flid og Dygtighed!

Kom saa med! Det er noget, vi bruger! Alvilda rejste sig; men hun støttede en Haand imod Chaiselonguen, som om hun var svimmel. Karen saa hen paa sin Stiffader med vrede, gnistrende Øjne. Mama er syg! Det gaar nok over! sagde han kort. Vi gaar ned ad Kontortrappen! Skynd Jer saa! Og han larmede bort igen ind gennem Værelserne. Bliv du bare heroppe, Mama! sagde Karen trodsigt.

Han lagde sig hen paa Chaiselonguen og svøbte sig ind i sit Rejsetæppe, han frøs, saa Tænderne klaprede i Munden, og han hyllede sig helt ind i Tæppet, ligesom for at gemme sig. Han følte sig tung i alle Lemmer, blytung og sløv, ligesom bedøvet af det Slag, han havde modtaget.

Han aabnede det og slog nogle Akkorder an. Bagved paa Chaiselonguen laa William og hulkede. Saa gav han sig til at spille. Han sad, mens han spillede og lyttede til William, mærkede, at Graaden blev mindre voldsom. Det var et Tema af Rubinstein, et brusende Tema af en Salonkomposition, en Galop. Hoff varierede det, lod det komme tilbage, glattede det ud. Bestandig blev det mildere.

Andre Dage stod han op, men flyttede sig kun fra Sengen til Chaiselonguen, hvor han døsede med en Bog i Haanden eller sløvt faldt sammen og sov mer, end han var vaagen. Bøger havde ikke stor Interesse for ham. Han havde altid læst meget, men alt, hvad han havde læst, havde staaet i Forhold til hans Livsplan, havde været Del af den.

Nina spurgte, om hun maatte trække Gardinerne fra. "Endnu ikke, om otte Dage om otte Dage vil vi ha' Lys herinde ..." "Ikke sandt," spurgte hun Berg, "om otte Dage vil jeg jo ikke mere forskrække Børnene?" Hun laa om Dagen paa Chaiselonguen under Palmerne i en hvid Slaabrok med store Kvaster, hun lod Jomfruen sætte sit Haar og fæstede en Diamantnaal i Halsen.

Henne i et Hjørne stod en sort betrukken Chaiselongue med broderet Lærredstæppe over, W. H. syet med rødt, slynget i hinanden og med en stor Krone. Chaiselonguen og Tæppet var ligesom en glemt Stump af en anden Tilværelse. Men William var heller ikke meget hjemme, undtagen naar han sov hvad han jo ganske vist gjorde Størstedelen af Dagen, enten i sin Seng eller paa Chaiselonguen.

Hvorfor gaar du og gemmer dine Sorger? Det bliver bare meget værre saa; med dit Temperament. Du trænger til at meddele dig. Og hvem er nærmere til at være din fortrolige end jeg? Han var sunken ned paa Chaiselonguen ved Siden af hende, og hendes Haand gled blødt hen over hans, medens hun talte. Jeg ved, at din Moder har været her i Søndags, vedblev hun. Og jeg ved ogsaa, hvad hun har sagt.

Berg vilde ikke give noget Haab, han frygtede en Skuffelse mere end Sandheden. "Men hun er meget bedre," sagde Høg, "hun ser raskere ud, meget raskere end for fire Maander siden." "Maaske," Sagde Berg. De traadte ind i Kabinettets Mørke. Stella var faldet i Søvn paa Chaiselonguen, hun sov let som et Barn, med Hænderne foldede om en Bog, hun havde læst i.

"Der bliver ordentlig kræset op for Fremtiden " "Naturligvis." William rejste sig, han stod lidt støttet til Chaiselonguen. Saa sagde han med et tungt Smil: "Ja lad mig se dine Soldater." "Der er kun to, kære, den ene vil være Forfatter." "Har han da Talent?" Jeg véd skam ikke saadan noget er svært at bedømme, saa længe Værkerne ligger i en Bordskuffe.