United States or Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men han svarede og sagde: "Den, som sår den gode Sæd, er Menneskesønnen, og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn, og Fjenden, som såede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle. Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, således skal det ske ved Verdens Ende.
Da siger han til sine Disciple: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst." Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene Ånder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.
Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!" Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende." Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham noget at spise?" Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning. Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, så kommer Høsten?
Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset; men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Hånden." Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
Marie vilde fly; sagde: Maag men Maag ... med en Stemme fuld af Graad. Saa lod hun Armene slapt synke ned paa hans Skuldre. Den næste Dag bad Erik Maag gamle Lind om Maries Haand. Lind gav sit Samtykke og lovede at holde Brylluppet til Høsten. Til den Tid drog Marie ind paa Thorsholm som Eriks Brud.
Men han siger: Nej, for at I ikke, når I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det. Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!"
Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere allerede hvide til Høsten. Den, som høster, får Løn og samler Frugt til et evigt Liv, så at de kunne glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som høster. Thi her er det Ord sandt: En sår, og en anden høster. Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet på; andre have arbejdet, og I ere gåede ind i deres Arbejde."
Ude i Køkkenet hørte man Tine rumstere med Druerne og Folkenes Stemmer, der skulde ind og dømme om Høsten. Tine kom ind i Dagligstuen og meldte, hvor mange Klaser der var. -Det var jo mange, sagde Moderen. -Ja, ti mere end i Fjor, sagde Tine. -Ja, saa I Gaarden var der ganske mørkt. Jens Røgter havde Lygte tændt, da han gik ind til Kvæget. Køerne brølede langt, idet han aabnede Døren.
Undertiden, naar han trængte ind paa hende og vilde aftvinge hende Tilstaaelsen af hendes Bekymringer med Kærtegn, kunde hun pludselig briste i Taarer: hun var gammel, naaet til Høsten, kunde intet give ham, som stod i Vaarens Førstegry ... Og hendes Kærlighed fyldte hende med Anger.
Det er længe siden, vi har set Dem paa Næsset, Fætter! sagde Hendes Naade, der havde observeret Fruernes vagtsomme Blik. Høsten! chère cousine, sagde Greven og bukkede undskyldende. Men en af Dagene skal jeg have den Ære at hilse paa Dem og Gemalen! Nu kom der to ældre Bønder gaaende forbi. Da de saa de fine Folk, standsede de og gav sig himmelhøjt til at tale om dem.
Dagens Ord