United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han stak dem Cigaretten i Munden og lærte dem, hvordan de skulde "bakke". Ungerne skar fæle Ansigter og hostede af Røgen. Charlot blev ked af det. -Idioter, sagde Drengen. Meget stolt pustede han selv store Røgskyer ud i Luften. Da de kom hjem den Dag, fik Charlot første Gang Prygl af Hr. Theodor Franz.

Onkelen satte igen Staven haardt i Gulvet: Naa saadan! ... Hør, min Pige, tag nu Du og Ungerne Tøjet paa og kør med mig til Ravnsholt og bliv dèr med det samme; saa henter jeg Lærerinden og Jeres andre Pakkenilliker i Morgen ... Du er for god til dette her Leben! Fru Uldahl smilede: Hvad tror Du, Madam Henriksen vilde sige? spurgte hun. Hvad rager det hende? Gaarden er vel min ... endnu!

Saa er det ikke Deres Skyld, brummede han en Kjende mindre gnaven. Et Par Skridt længere fremme staar der det ene Grantræ ved det andet, ikke større end en Negl. Ungerne dèr ser sig i alt Fald ikke for, hvor De træder, og De har vel ogsaa Andet at tænke paa.

-For jeg mener, forklarede Ida, der altid ligesom tøvede, naar hun skulde sige en Slags Mening: vi gør vel, hvad vi maa.... Hun blev ved at stirre ind mod Væggen, og Olivia sagde: -Og saa er der jo osse Ungerne ... om man kunde lære noget for dem. Naa hun smilte pludselig over hele Ansigtet jeg er nu forresten vist aldrig blevet opdraget.

Vi paa Villaen, det véd Du da, ønsker Dig det Allesammen. Og saa et Kys i Anledningen, skønt Du véd, jeg afskyer det Veninde-Kysseri. Ungerne hyler, jeg skal hilse Dig. Din Olivia. Ida Brandt lukkede Brevet og sad med Hovedet støttet mod Karmen. Ovre bag Søerne tændtes Lygterne, én efter én.

Klaus sjaskede af ved Siden af Faderen. Nabokonen snakkede. -Vist maatte vi afsted iaften der er nok om det Ben maa man tro, der hænger i tro bare ikke det og saa var han forsørget ... -Ja, gryntede Mølleren. -Ja det maa De nok sige Ja til ... Som om det var let for Fattigfolk, naar Konen falder fra og man sidder der skinbarlig med Ungerne nej tro bare ikke det, siger jeg. De blev ved at gaa.

Mackintosh maatte rejse sig fra sin Kaffe, fange Ungerne og forgæves bruge sin Serviet. "Bring dem ovenpaa, hører du Bur r r r," brølede den kærlige Bedstefader. "Men Fader, de stakkels søde Børn er jo slet ikke uartige!" sagde Mary fornærmet. "Jeg vil gerne have, at de skal være saa meget som muligt sammen med os. Jeg troede, at I vilde være saa glade for dem."

-Se Drengen, se Drengen, raabte Moderen, der vred sig af Latter paa sin Stol. Ude klaprede Børnenes Træsko paa Trappen. Skoledagen var endt. Moderen løb til Vinduet for at se. Nede paa den hvide Sne summede Ungerne og sloges: -Satan til Unger, sagde Degnen, der var kommet ind, og han slog paa Panden med Spidsen af sin Pibe, der var lidt skæv. -Aa, sagde Moderen: de ligner Lopper paa et Lagen.

Ane horte ikke. Hun laa med hele Kroppen fremme over Bordet for at faa Tal paa sine Stabler. Baade Fingre og Kridtstreger havde hun til Hjaelp under Regningen. En af Ungerne havde fundet en tabt Skilling og vilde ikke af med den og brolede, da Ane tog den. Kom , sagde Tine og tog Knaegten op; hun lob gennem Stuen med ham i de loftede Arme: Og det var Ridder Ro og det var Ridder Rap Tip-Tap.

-Aa, her er saa lunt og dejligt hos Jer, sagde hun; hun var kommen ned i en Gyngestol og vuggede frem og tilbage med "Proppen" paa sit Skød. -Naa, sagde Olivia, der skænkede The i Spisestuen. Hos Jer er der nu osse en Mellem-Temperatur. Værs'go. Olivia satte Theen paa Hjørnebordet; Saa, sagde hun og placerede sig selv i Sofaen: Og nu vil vi ha' Ungerne ud.