United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ane horte ikke. Hun laa med hele Kroppen fremme over Bordet for at faa Tal paa sine Stabler. Baade Fingre og Kridtstreger havde hun til Hjaelp under Regningen. En af Ungerne havde fundet en tabt Skilling og vilde ikke af med den og brolede, da Ane tog den. Kom , sagde Tine og tog Knaegten op; hun lob gennem Stuen med ham i de loftede Arme: Og det var Ridder Ro og det var Ridder Rap Tip-Tap.

Fjaelene til Kisterne laa forladte paa Smedens Lod mellem den nedtrampede Rug. Kun de herrelose Koer brolede uroligt paa de fremmede Marker. Tine gik frem ad Vejen. Hun havde kun en Tanke: Hun vilde se ham, der var dod. Han var ikke kommen tilbage saa var han dod. Alting var stille. Selv Fuglene taug. Og den opblodte Jord, hvor ingen traadte mer, var storknet som et dodt Taeppe.

Hundene sprang frem over Skovridergaardens Gaerde og fulgte Tine; hun maerkede dem ikke. Hun gik forbi Huse og Gaarde og saa dem ikke. Hun vilde kun til Ulkebol, hvor Staben var; i Staben vidste de Besked. Men i Ulkebol var alt forladt, og Praestegaarden stod ode som et tomt Vaertshus. Gaardhunden goede ikke, da hun kom og gik. Foran Kirkegaardsporten brolede noget forvildet Kvaeg.

Det vil blive Broerne, det gaelder ... Og der falder en Granatregn nu over Broerne.... I Gaarden stod de dodtraette Heste ludende og dog med loftede Oren under Larmen, foran de Flygtendes kummerlige Laes. Tine gik dem forbi og ind i Stalden hun vilde kalde paa Lars eller Maren : med fremstrakte Halse brolede Kvaeget kort og angstfuldt, med store, bange Ojne, mens Tojret raslede svagt.