United States or Norfolk Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu var Vagten ude, de skulde hjem og afløses. Holst var saa udmattet, at han bogstavelig med Hænderne maatte #løfte# Benene over Baadenes udspændte Ankertov. De fandt sig frem til Vejen mellem Fiskepakhusene og gik i udhvilende Gangart hjem til Forbjergergaarden og gennem Stalden ind. Blæsten forfulgte dem hvinende helt til Køkkenet.
Stille kom han ind paa sine bare Ben og gik rundt og gav os allesammen Haanden. Foran os Børn stod han stille og mumlede en Bøn. Han bad om Lov til at ligge ude i Stalden for Natten. Far behøvede ikke at være bange, han havde aldrig Tændstikker hos sig. Da han var borte, gik jeg ud i Køkkenet. Lyset i Stuen faldt ud i Gaarden. Jeg stillede mig ved Vinduet for at se ham gaa ind.
Giovanni skubbede den anden væk, og han løftede langsomt det lemlæstede Lig op, og han bar det ud i sine Arme, som et lille Barn. Der blev en lang Vej af Blod til det Sted, hvor han lagde det: paa Løveburets Plads ved Stalden. Der var ingen. Der var tomt og stille overalt. Han hentede en Baare og lagde Liget paa den og dækkede det med Akrobaternes Tæppe.
-Hm. De kunde lære endnu. Herren vendte sig og gik fra ham. Staldkarlene, som fejede, hilste ham. -Hvem var han? spurgte Giovanni. -Han? Mr. Cooke. -Cooke Jokeyen? -Ja. Giovanni mærkede en fin Duft, Jokeyen bredte hen gennem Stalden. Giovanni opsøgte sin Fader. For fire fem Aar siden var Faderen falden gennem en Lem og var blevet halt.
Mens jeg var i Stalden, var han der sprunget ud af Vinduet i Skriverstuen og havde løst Krabaten og hjulpet ham afsted? Hvad synes Naadigherren om det Vovestykke? Baronen . Jeg synes, han er en Ærtekjælling, Niels Bruus, at han ikke gav Skriveren et Livfuld Hug paa Stedet og lod ham sidde op i Steden for Brændetyven. Men seent er ikke forsilde!
Jeg gaar ned i Stalden. -Naturligvis. -Tak. Og han gik hurtigt. Under Pausen kom Bernstorf over for at presentere den nye Attaché. -Hr. Zimonys, sagde han, Hr. de Vilsacs Efterfølger. Ellen bøiede Hovedet til Hilsen: Hvorledes har Vilsac det? spurgte hun. Det er noget siden, jeg hørte fra ham Jeg satte saa megen pris pas ham. -Ja Han var meget elskværdig Fru Grevinde.
Og nu vi faar Gæster? Skal vi ikke forsøge med Julius ogsaa? Det kunde blive en pæn lille Tjenerdreng! Det Bondebæst! Aa, han er slet ikke saa gal, skal du se! Jeg har talt med ham et Par Gange nede i Stalden. Der er noget kvikt og adret over ham! Ja a, maaske .... Synes du ikke, vi skulde prøve ham? Saa kommer vi jo til at savne en dernede ...
Da hun laa i Sengen, taenkte hun pludselig: -Men Appel er jo saaret, og havde glemt det igen. Ruderne dirrede svagt. Ude i Stalden stod Kreaturerne vaagne. Nu og da brolte de, dumpt, som mod Uvejr. Det var Bombardementets tredje Dag, og Bergs Regiment var ikke vendt tilbage. I den sene Nat var der allarmeret igen. Time paa Time var de rykkede forbi, alle Regimenter var ude.
Hun vidste kun: nu maatte det vaere forbi. Hun var allerede gaaet ned, men endnu en Gang vendte hun tilbage; hun holdt Panden mod Ruden til sit eget Kammer og saa laenge ind. Hun kom forbi Pigernes Vindu. Sofie sov med mange Torklaeder om sig, ene, i den store Seng. Hun horte Kvaeget blive uroligt i Stalden og Hanen galede hojlydt; og hastigt gik hun ned imod Dammen.
Det var meget forslagent af ham at bemærke dette, thi det bestemte mig. Jeg sprang af Hesten og beordrede Staldkarlen til at lede den ind i Stalden. "Kom ind i Kroen," sagde jeg, "og fortæl mig nøje, hvad det er, De ønsker af mig." Han førte mig ind og laasede Døren efter sig, for at vi ikke skulde blive forstyrrede.
Dagens Ord