United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun havde taget Skærmen af Lampen for at faa det mere lyst i den store Stue, hvor det skumrede i alle Kroge, og hun gik rastløs frem og tilbage, satte sig, gik igen, standsede ved Vinduet og blev intet Steds. Naar Stormen, der pidskede Regnen mod Ruderne med smaa Knald ligesom Hagl, jog de mægtige Lindegrene larmende mod Vinduerne, foer hun sammen og gyste længe, som om hun frøs.

Hun skelnede Faderens Stemme mellem de andre og skælvende krøb hun op, holdt sig fast paa Kælderhalsen, og saa ind i Gæstestuen med Ansigtet trykket mod Ruderne. Der sad han Aa hvor han lo med Haanden i Lommen og udspilede Ben ... Vesten var knappet op ... saa han rystede og Signetet hoppede paa Maven ...

Jeg sprang hurtig ud af Sengen for ligesom den foregaaende Dag at iagttage Veiret; det var ganske efter Ønske: store Isblomster dækkede Ruderne, men udenfor skinnede den unge klare Nytaarssol saa lyst og velsignet, Himlen var saa reen og blaa, at jeg følte alt mit gamle freidige Mod vende tilbage.

Dagslyset faldt skærende ind over det hele Kaos ... Man spiste under fuldstændig Tavshed. Kun af og til lød et »Værsgod« og et »Tak«, naar Fadene gik rundt ... Pludselig dukkede Frøken Sofies lille, blege Ansigt op foran en af Ruderne ud mod Haven; men forsvandt straks igen, uden at nogen havde set hende. Nils Uldahl sad og stirrede vedholdende ned i sin Tallerken. Foran ham stod et Glas Mælk ...

Han gik bort fra Døren: -Men Triumfmarchen var dog det værste. Vi feirede Indtagelsen af Als der var nu ogsaa en smuk Idé vi drog opad Hovedgaden med Kanoner og fuld Musik ... Men ikke et Ansigt bag Ruderne, ikke ét, bare tilhyllede Vinduer, døde Huse uddøet og lukket Hele Byen var tom. Det var et skrækkeligt "Tedeum" -Og inde bag Ruderne da sagde Ellen. Schønaich svarede ikke.

Farven er begyndt at gaa af Bladene, og de har faaet hvide Pletter. Skønt her er Kaffe paa Bordet, slaar en underlig hengemt Luft mig i Møde. Her opholder man sig kun ved særlig højtidelige Lejligheder. Ellers er Døren omhyggeligt stænget og Hasperne sat forsvarligt for Vinduerne. Brede Støvkegler falder fra Ruderne ind over Gulvet. Jeg gaar rundt om Bordet og giver Haand til hver enkelt.

Da hun laa i Sengen, taenkte hun pludselig: -Men Appel er jo saaret, og havde glemt det igen. Ruderne dirrede svagt. Ude i Stalden stod Kreaturerne vaagne. Nu og da brolte de, dumpt, som mod Uvejr. Det var Bombardementets tredje Dag, og Bergs Regiment var ikke vendt tilbage. I den sene Nat var der allarmeret igen. Time paa Time var de rykkede forbi, alle Regimenter var ude.

I Gangdøren bliver de staaende endnu et Øjeblik. Jeg kan høre deres Stemmer. Han harker og spytter. Lygten kaster sit Skin ind over Havetræerne. Langt paa den anden Side Skoven brøler en Ko. Saa lukker de forsvarligt efter sig. Der kommer Lys bag Ruderne inde i Stuen. Skovriderens Hanne ... Vi mødes paa den anden Side! Var det ikke saadan, han raabte den sidste Gang, de saa hinanden.

»Ja bind Du Stykkerne sammen, og lad mig saa see, Du hjælper Nicolai med at slaae alle Ruderne ud i Præstegaarden, at I kan blive færdige med det Stykke Arbeide til Middag«, sagde Præsten, idet han gik. »Blev han vredhviskede jeg til Andrea Margrethe. »Vred? Nei saa kan De troe, han havde nok talt til Dem paa en anden Maade nei han er slet ikke vred; De kan være ganske rolig

Jeg husker den lille, lave Stue, i hvilken den foregik, og i hvilken vi stod og skraalte og trippede, sammenstuvede som Sild i en Tønde. Jeg husker Gulvet, der skjalv og bevægede sig som et Skibsdæk i Storm. Jeg husker Ruderne, der klirrede, Væggene, der bøjede sig og nejede for hinanden, og Bilæggerovnen, der stod og hoppede i sin Krog og gerne vilde danse med, men ikke kunde komme ind i Kæden.