United States or Dominica ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Det er noget sent, De gaar hjemmefra, sagde Frøken Kaas, idet hun gik forbi. -Ja, sagde Ida og blev ved at gaa: jeg vil helst gaa i Solens Skin. -Men sikken dejlig Morgen, sagde hun; hun var allerede nogle Skridt fra dem. -Ja, det fryser otte Grader, halvraabte Kaas, der var i sorte Vanter. -Aa, Kulden varmer, raabte Ida tilbage.

Ja vel maae vi frygte for, at vi i den stille Tankeverden ved Lampens svage Skin skulle selv blive støvede og ormstukne som de gamle Folianter, at vi skulle frygte Livet og Lyset som Pallas Athenes lysskye Ugle.

Saa snart Selskabet var kommen indenfor, fik det travlt med at undersøge det velkomne Tilflugtssteds Indre. Lygten blev tændt og ved dens Skin saa de, at den kegleformede Bygning var over tolv Fod høj og omtrent ti Fod i Diameter nede ved Jorden. Murene og de vandrette Skillerum imellem Cellegrupperne de forskellige Lejligheder var godt en Fod tykke.

I Gangdøren bliver de staaende endnu et Øjeblik. Jeg kan høre deres Stemmer. Han harker og spytter. Lygten kaster sit Skin ind over Havetræerne. Langt paa den anden Side Skoven brøler en Ko. Saa lukker de forsvarligt efter sig. Der kommer Lys bag Ruderne inde i Stuen. Skovriderens Hanne ... Vi mødes paa den anden Side! Var det ikke saadan, han raabte den sidste Gang, de saa hinanden.

Jeg sad paa min Seng og saá paa Faklens Skin paa Væggen og følte mig omtrent saa elendig, som det var muligt for et Menneske at være. Jeg kan ikke sige, hvorfor jeg var saa nedtrykt, men det er sikkert, at alt bragte mig til at finde Situationen uhyggelig.

Tvertimod, det har som oftest endogsaa et ganske anstændigt Udseende, der meget vel kan skuffe en overfladisk Besøgende og give ham et Indtryk af forholdsvis antagelige Kaar. Franskmændene søger altid, saa længe det paa nogen Maade er muligt, at bevare det ydre Skin. Desuden er kun de færreste Kvarterer derude stærkt bebyggede endnu, man træffer mange Partier, der har en halvt landlig Karakter.

Muligvis vil En og Anden trøste sig med, »at vi see ved Lampen Musernes Dands«, men hertil vil jeg svare, at det blev ikke givet Nogen ved Lampens Skin at see Musernes Dands, om ikke først Virkelighedens klare Sol havde viist ham Gratiernes Leg. Dog Pallas Athene seer og kjender sine Sønners Nød, og det var ikke godt, om ikke hun, den lysblaaøiede Visdomsgudinde, skulde vide at afhjælpe den.

Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud. Men i de dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Månen ikke give sit Skin, og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes. Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.

»Det vil det ogsaa blive«, sagde Gamle, »navnlig den Tid, der gaaer forud, naar Maanen bestandig rykker nærmere og nærmere og stedse bliver større og større, saa at den om Natten staaer som en uhyre blodrød Skive, der dækker den halve Himmelhvælving, og om Dagen som en kulsort Masse, der hindrer Solens Straaler i at komme til os, thi da skal det ogsaa opfyldes, hvad skrevet staaer, at Solen skal forvandles til Mørke og Maanen skal blive til Blod, og Stjernerne skulle kun give svagt Skin.

Saa lige paa en Gang smed Moderen sig i Grønsværet; og rundt omkring hende lagde de sig alle. -Nu skal Hundestejlerne have Mad, sagde Moderen. Og alle smed de Krummer ud i Dammen, hvor Hundestejlerne gled, vævre i Solens Skin. De tre Gamle sad i Lysthuset. Madam Jespersen havde i Stilhed befølt Gaverne. Tine bød Vin om, og Glassene stod i Græsset rundt om Dammens Kant.