United States or Solomon Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han førte mig hen til en Droske, som ventede ved Fortovet, og da jeg havde sat mig i den, steg han op og satte sig ved Siden af mig. "Ja, her er bedre end i Thibet, ikke sandt?" sagde han, medens vi kørte. "Jo, meget bedre," svarede jeg leende. "Men hvor er det ikke vidunderligt, at vi skal mødes her paa denne prosaiske Maade efter alt, hvad vi har gennemgaaet!

Rabatten er det Grundlag, hvorpaa den rent umiddelbare Kærlighed til Blomsterne, Liebhaveriet, Samlerglæden bedst kan mødes med den rent architektoniske Stræben efter at skabe Skønhed af Helheden. Og den er ikke Udtryk for et Kompromis, hvor de to i Reglen stærkt modstridende Sæt Interesser har maattet slaa af paa Kravene for at mødes.

Gue hjælp jer. Hunden springer i Vejret og rejser Børster. Lige foran os er en Skikkelse groet op af Jorden. En lille Mandsling med lange, hængende Arme og et stort, skægløst Ansigt. Hans Øjne er vandblaa, og Kindernes Muskler ligger fast om Kæberne. Ryggen er bøjet, Brystet indfaldent, Benene skæve og Fingrene kroget og sorte af Slid. Tak! Jeg rejser mig over Ende og vore Øjne mødes.

Thi da finder Harmonien Sted, uden at dog nogen Forening kan finde Sted, og her have vi derfor en virkelig ulykkelig Kjærlighed. Om nu ikke begge Parter skulle gaae til Grunde, da maae de styrke sig i Bøn til Ham, som har Lægedom for al vor Hjertesorg og trøste sig ved det Haab, at de atter kunne mødes i en anden Verden under lykkeligere Forhold, end som her faldt i deres Lod.

-Jeg ved ikke, hvad det er jeg har aldrig prøvet det ... -Men én Gang maa da det komme, sagde hun. Forsøg det der er unge Piger nok. Hun bragte ham sammen med de unge Piger i deres Kreds, hun arrangerede smaa Fester, hvor de unge kunde mødes. Og naar saa paa Ballerne Carl svang sig lystigt, fulgte hendes Blik, som hun sad blandt de ældre, febrilsk hans Vei, og hun led alle Skinsygens Kvaler.

-Og midt paa et Bal kunde Elisabeth og jeg mødes og trykke hinanden krampagtig i Haanden, mens vi saa paa hinanden med et fortvivlet Blik. Min gamle Ven sad lidt og stille sagde han: -Ja den stakkes Elisabeth. -Hvorfor hvad er hun nu hun er er vel gift? -Nej hun hævede sin Forlovelse den Vinter den Vinter den sidste Vinter hævede hun den pludselig -Hvem var han? Var det ikke Thorsen?

I de tætteste Bladkrat højt oppe over Jorden mødes den med sin Mage og stjæler siden Plads til sine Æg i Smaafuglenes Reder. Kuk kuk ... kuk! Jeg kan blive ved med at høre den længe. En nøgen Fugleunge ligger i Grøften, sparket ud af Reden. En Aadselgraverfamilie er i Færd med at dænge den til med Jord. Pip ... pippip! En Finke jager efter en Guldsmed. Det er bagende varmt.

Jeg vil skyde ham i Aften, gaa ned til Gaarden i Nat og klynge ham op paa Væggen uden for Sovekammervinduerne, saa vil alle faa ham at se i Morgen, og jeg ved, at i hvert Fald een vil vide, hvem der har dræbt ham. I Aften, naar du gaar fra Grav, mødes vi to. Og saa lige ind i de evige Hønsegaarde. Det er for tidligt. Lidt endnu kan du ligge i Ro og fordøje dybt i Jordens lune Mørke.

Han er Diplomat og bor i Paris og Rusland og den Slags morsomme Steder, saa han kommer sjælden til England. Jeg har aldrig set ham. Han er helt gammel over tredive og hans Haar begynder at blive graat. Nu er han Herre her, og jeg er nødt til at rejse herfra hvis han ikke frier til mig i Eftermiddag, naar vi mødes, hvilket han sandsynligvis ikke gør.

Vi mødes paa den anden Side. Raskt gik han til. Taagerne lukkede sig sammen bag ham. Et Øjeblik efter kunde de hverken høre eller se ham. Ingen af dem raabte efter ham for at holde ham tilbage, skønt de vidste, det var Galmandsværk for den, der ikke kendte Mosen ud og ind, at vove at gaa derover i Mørke.