United States or Anguilla ? Vote for the TOP Country of the Week !
Blodet fløj Moderen til Hovedet hos Tanterne gik aldrig noget i Stykker. -Ja, Margrethe slog Du husker slog ... kom til at slaa den ene itu.... -Ja, hvor er Margrethe? Den nette Pige, jeg husker hende jo godt, den nette og vævre lille Person, sagde Tante Bothilde. -Hun kom galt afsted desværre, saa hun maatte ud af Huset.... -Hun osse, sagde Tante Anna.
Han fulgte hendes smidige Hænders Leg de var som to graadige Væseler, der snoede sig efter Bytte. Hans Øje dvælede ved hendes fine, vævre Skikkelse den syntes som skabt til at omslynges, men altid vilde den frigøre sig og synes lige uberørt og barnlig. Og han gjorde sig det klart, at hos hende var der kun usikre Eventyr at finde. Men pludselig var det netop Eventyret og det usikre, der drog ham.
De klædte sig af og paa inde i Huset, laa og strakte sig paa Strandbredden og lod sig gennembage af Solen, vadede ud og dukkede sig i Bølgerne, kom atter tilbage skinnende af Væde, rullede sig i Sandet og lod sig dænge til af hverandre, saa at deres smaa, vævre Legemer saa ud, som var de pudrede, naar de igen plaskede ud i Vandet ... Dette var Børneleg i Dag og Sol.
Og imens dirrede hans Nerver som en Fortøjning, naar der kastes los. Men Fru Ellis gik med smaa vævre Trin hen imod Døren. Han fulgte langsomt efter. I den snævre Entré stillede hun sig i Vejen for ham, saa han maatte smyge sig tæt op ad hende for at naa ud i det fri. Saa gik de sammen ud paa Molen ... Men næste Dag kom Hr. Birger over til Flyge.
Saa lige paa en Gang smed Moderen sig i Grønsværet; og rundt omkring hende lagde de sig alle. -Nu skal Hundestejlerne have Mad, sagde Moderen. Og alle smed de Krummer ud i Dammen, hvor Hundestejlerne gled, vævre i Solens Skin. De tre Gamle sad i Lysthuset. Madam Jespersen havde i Stilhed befølt Gaverne. Tine bød Vin om, og Glassene stod i Græsset rundt om Dammens Kant.
Lysene uttede overstadigt paa Væggene, som kunde de vævre Flammer ikke være rolige, mens de diede og drak af Talgen. Gulvet dundrede under de svimle Par. Den store Hal var kun daarlig oplyst. Hjørnerne laa i Skummelhed, ude i Salen dansede der flere lemmeløse Skygger, end der var Mennesker. Tæpperne bølgede paa Væggen i den kolde Træk. Og Musiken skrattede.
Børnene var røget ud af Spisestuen, saa de væltede over hinanden i Gangen. -Men, sagde Tante Anna hun var knap kommen til Sæde kan jeg glemme hende, Margrethe, det kønne og vævre lille Pigebarn. -Det er med de kønne, det gaar værst, sagde Moderen, som tragtede Kaffen. -Men, sagde Tante Bothilde, det hænder jo bogstavelig hvert Aar her i Sognet. Moderen smilede bag Maskinen.
Dagens Ord