United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Henholdsvis guldgule og orangegule Blomster i Juni. Den første maaske bedst paa Rabat, den anden til Afskæring. Skal staa frit, saa Regn straks tørrer bort af Blomsterne, der lider af Væde, stiller ellers ingen særlige Fordringer. Deling. Iris , Sværdlilie. Blandt de bedste Krydsninger og Varieteter skal fremhæves l. g. atroviolacea , dyb violet, Md. Chéreau, hvid med ganske lyslilla Kanter; Mrs.
Hvor Fanden gaar du rundt med ... med dit Hoved? Se her, det gode, nye Tæppe, forfærdelig spoleret! Og han pegede ned paa et Brysselertæppe, som laa under Bordet midt i Kontoret. Dets ene Hjørne var ganske gennemblødt af den Væde, der var sivet ned gennem Loftet. Pludselig hævede Hans Højvelbaarenhed Haanden som for at slaa Tjeneren, der hastig trak sig et Skridt tilbage.
Stormen buldrede løs oppe mellem Fjældene, for hvinende og hujende frem mellem Haugens Sten og Klippestykker, greb Regndraaberne om Livet, rev dem med sig og slyngede dem i Forbifarten mod Sten og Jordknolde, saa det smeldede og strintede langt bort, eller tabte dem i Hastværket med smaa Plump i Vandpytterne mellem Græsset og Mosset. Alting silede af Væde.
Sveden sprang frem paa hans Pande, han følte den kold risle ned ad sig, væde alt, mens han slugte denne Skare med Øjnene. Der var ikke ét af alle disse rokkende Hoveder, selv de ubekendte, selv de ligegyldigste, som ikke i dette Øjeblik syntes at fortælle ham en sørgelig Historie om det Liv, som her var sluttet. Thi hvad kunde han blive her i dette Livs graa, kummerfulde Elendighed?
Moderen løftede, i Mørket, det blege og dejlige Ansigt og, halvt uden at vide det og ganske sagte, nynnede hun frem for sig: Som Planten visner for dens Rod er uden Væde; som Blomsten bliver bleg, for Solen naa'r den ikke, saa bleges jeg og visner hen, for Du har ej mig kær. -Synger Du, min Pige? sagde Hans Excellence pludselig fra Mørket. Moderen fo'r sammen.
-Det kan jeg, sagde Moderen. Og med en Stemme, næsten som nynnede hun en Vuggesang, sagde hun det lille Vers fra Billedet den fremmede og ukendte Digters Billede: Som Planten visner, for dens Rod er uden Væde; som Blomsten bliver bleg, for Solen naa'r den ikke, saa bleges jeg og visner hen, for Du har ej mig kær.
Jeg gjorde Ophold i en Kro for at væde mit Overskæg og give Violette et Foder. Det var min Agt at sige Pigen, der opvartede mig, en Artighed og om muligt faa anbragt et Kys, men hun syntes ikke modtagelig for nogen af Delene og sendte mig et vredt Blik.
Nu var Fru Bai vant til det. Hun blev siddende noget foran Spejlet. Hun tog Frisérkaaben bort og saa' paa sin Hals. -Ja hun var virkelig bleven mager. Det var siden hun havde haft den Hoste i Foraaret. Fru Bai slukkede Lysene og lagde sig ned i Sengen ved Siden af Hr. Bai. Det var de korte Dage. Saa strid Regn og #saa# mat Snesjap. Men altid graa Himmel og Væde.
-En Kop Kaffe, Frøken lidt indvendig Væde til at staa imod med ... Huus er inde hos min Kone.... -Men er de fra Rugaard her? -Ja, med Sæd. Ida-Yngst havde ikke anet det. Fra Hjørneforhøjningen paa Gaarden kunde "Kyllingerne" holde Rundskue over hele Egnen. Ida-Yngst sad der i Formiddagstimerne. Hun begyndte at tage Papillotterne af Haaret. -Hvor skal du hen?
Undskyld ... bad han angergiven Men Du saa' saa allerkæreste ud. Tegn! kommanderede hun. Ja! Og han tog sin Skitsebog frem og tegnede et Billede af hende, hvor hun stod midt i Havslunde Borggaard som en Fontæne med Vandet brusende ud af Øjne, Næse, Mund og Øren, saa at hendes Kjole, Strømper og Sko, hele Gaardspladsen, Træerne, Parken, Haven den ganske Ejendom drev af Væde ...
Dagens Ord