United States or Wallis and Futuna ? Vote for the TOP Country of the Week !


En Gang imellem sprang han op og raabte Remserne, mens han trampede op og ned ad Gulvet, med Hænderne i Lommen. Der blev dunket i Gulvet nedefra det var Bedstefaderen, som nu mest laa i Sengen, der mindede ham med en Stok mod Loftet Herluf krøb til Krogs og fortsatte sine Remser uden Legemsøvelser. Nu var han vant til det snævre Hus. Klokken otte skulde han til Dans.

#bort# fra det hjemmevante, hjemmepriste, fra disse snævre Løb ved Broer og Bomme kan være, Skuden, og jeg selv, forliste: en Lykke dog! blot Isens Tryk var omme! ... Men naar det Vinternætter stormede over Byen, havde han det værst med Flyvetanker.

Udenfor regnede det tæt, og den snævre Gade formørkede Kamret saa stærkt, at jeg maatte sætte mig ved Vinduet for at kunne læse det andet Brev fra min Ven Immanuel Hertz han var opkaldt efter Kant i Leipzig.

Min Kammerat var foran mig i den snævre Passage mellem Bordet og Væggen, saa at jeg kun kunde se til og ikke var i Stand til at hjælpe ham. Fyren vidste, hvorledes han skulde haandtere sine Vaaben og var ilter og paagaaende som en Vildkat, men paa den snævre Plads gav Baronens Størrelse og Kræfter denne en betydelig Fordel. Ved Siden af var han en glimrende Fægter.

Ja, ja ... sagde den lille og fremskyndede Farten, saa godt det lod sig gøre i den snævre Stue ... Da Sagerne efter Pin'de-Jenses Død var ordnede, havde Johanne faaet udleveret hans kontante Penge, hans Sparekassebog og Kisten med hans Ejendele. Der havde været Forslag oppe om at tage Bogen under Forvaring og kun udbetale hende en mindre Sum ad Gangen.

For Enden af en lang Korridor var der en lille Forstue behængt med mørktfarvet Silketøj paa samme Maade, som jeg havde set i den store Hal nedenunder. Derfra kom vi ind i et Værelse, der var næsten dobbelt saa stort, med tre snævre Vinduer. Fra det ene af disse opdagede jeg senere, at der var en smuk Udsigt over Byen Peking.

Lufttrækket fra det aabne Vindue havde blæst et aabent Brev ned paa Gulvet. Hvor naturligt end Alt dette var, saa forøgede det dog den uhyggelige Fornemmelse, der havde grebet mig ved det gamle Tyendes bekymrede Væsen; en øredøvende Larm fra det snævre Gadehjørne, hvor alle Slags Kjøretøier krydsedes, gjorde mig ganske fortumlet.

Da Herluf naaede Vestergade, stak han næsten i Løb i en pludselig glad Lørdagsfornemmelse, og den snævre, gamle Trappe tog han i to Spring, saa den knirkede alting var snævert, og alting knirkede hjemme i Vestergade: -Om du vilde tænke det mindste paa din Bedstefader, sagde Tanten, da han stormede ind. Efter Bordet læste han Lektier oppe paa sit eget Værelse.

Naar de var sammen, og hun var mest livlig, fortalte og spurgte, kunde hun med ét, naar han gik blot den mindste Kjende over et Bekendtskabs snævre Rettigheder, blive taus og urørlig; saadan som hun kunde blive det, naar hendes Blik paa en Gang blev tomt og uden Deltagelse, og hun lænede sig tilbage i sin Stol med Skuldrene lidt skudt op og Hovedet paa Siden paa den stolte Hals.

»Værsgod, mine Herrer, kom saaNølende krøb de to Fjender ud af Vognen. Spørgende saa de paa hinanden. Døren til Huset stod aaben. Detektiven drev dem op ad snævre Trapper. Der var kun én Sal og én Indgang. Ingen Navneplade paa Døren. Detektiven betænkte sig lidt. Døren var gammel og skrøbelig. Med et kraftig Tag rev han Laasen op. Værelset, de kom ind i, var alt andet end indbydende.