United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Katten ude paa Plænen løftede paa ny Hovedet og saa et Øjeblik hen mod den nysankomne. Derpaa gabede den dovent, lod Hovedet synke ned i Græsset igen og strakte Lemmerne vellystigt ud fra sig, saa at alle dens ti skarpslebne, seglformede Kløer kom til Syne. Halespidsen bevægede den ikke længere rundt i en Cirkel, men frem og tilbage, ligesom logrende.

Men hun røbede sig selv om med eller mod sin Villie? ved at blande sin friske ungdommelige Latter i den, som jeg uvilkaarlig brød ud i. Ligemeget, svarede hun, i begge Tilfælde fortjener han at blive leet ud! Hun sad opreist i Græsset, støttende sig paa den ene Arm; den anden laa i Skjødet, og Haanden holdt en Buket af de smukke Blomster, der i saa mangeartet Rigdom findes i disse Grunde.

Der førte ingen Bro ud til det, man naaede derud pr. Vogn. Een, to, tre! sagde Karen og begyndte at rive Tøjet af sig Første Mand i Vandet! Ogsaa Frøken Mascani tog fat paa at afføre sig sine Klæder. Men Kaninen satte sig i Græsset ved Foden af Klitten. Hun kunde ikke bekvemme sig til denne Friluftsbaden. Hun var ikke vant til det; havde aldrig prøvet det før.

Han følte, hvor alt var svundet tilligemed Tiderne, der var nu ingenting igen. Han satte sig ned i Græsset mellem Steffen og Otte Iversen. Ja de var døde, de laa med blussende Saar. Den svære Bondemand laa med Hagen presset ned i sin Hals, Maven var falden sammen til den ene Side; der var en, der havde lukket hans Øjne. Men Otte Iversen laa med vidt opspilede Øjenlaag og med visne Øjenstene.

Natten var bælgmørk. Græsset skiltes ad; lige foran mig saa jeg to blanke Øjne rettet imod mig. Jeg vilde raabe om Hjælp. Dyret springer imod mig . Skrækken lammer mig . Dingo! Er det muligt? Ja, det er virkelig Dingo, som slikker min Haand, logrer og viser alle Tegn paa Glæde ved Gensynet. Hvorledes har dog det kloge, kære Dyr kunnet finde mig? Min eneste, trofaste Ven!

De bredte deres Overtøj ud og smed sig i Græsset. Sære Ting talte de om. Rakkeren havde boet her. Engang for mange, mange Aar siden havde det været et berygtet Rettersted. Derhenne havde Hjulet staaet. Dèr var ikke godt at komme forbi ved Midnatstide. Altid klagede og græd det rundt omkring. Det var de onde Aander, som bad om Forløsning.

Hans Mund aabnede sig, uden at der kom nogen Lyd, som paa en Fisk, der kvæles i Græsset. Nu er vi samlet den du holdt af, og den der holdt af dig, og den du blev gift med. Ane Mette, her er dine Mænd! Nederlaget Sent om Aftenen kom Niels hjem tilligemed Thøger og Anders. De var i et Støv og Skidt over det hele, og Niels, som jo ikke var ung mere, kunde næppe slæbe sig frem.

Jeg ser ind gennem Krattet. Der er lavet en Rede i Græsset. En Raa ligger med alle fire Ben strakt fra sig. Hovedet er rejst i Vejret, de store Øjne brænder som et Par Lyspletter, og dens Sider damper. Om den blomstrer Natviolen, og Aftenpragtstjernen lyser. Store Bregneblade vifter for Vinden. Saa blødt trækker Mosset sit Tæppe over Jorden.

William gik hurtigt hen til Buskettet, hvor Gerson laa. "Man kan slet ikke læse i denne Hede," sagde han hurtigt. Han stod et Øjeblik og pillede ved nogle Blade, saa lod han sig falde ned paa Græsset lidt fra Vennen. "Hvor langt er Du," spurgte han. "Aa ikke ret langt" Gerson vendte sig, saa han laa lige ud og saá op i Luften "ved Direktoriet." "Skal jeg ikke høre Dig," spurgte William.

Dette betyder naturligvis en mægtig Forøgelse i Afvekslingsmulighederne, men det er paa den anden Side ogsaa et temmelig kostbart og omstændeligt Arbejde at slæbe omkring med de ofte store Blokke. Gruppe af høje Delphinium. Enkelte Stander med passende Vækst egner sig til at stilles alene, eller maaske tre sammen, frit i Græsset.