United States or Malawi ? Vote for the TOP Country of the Week !
Gennem den aabne Dør til Dagligstuen hørte Isidor Frøken Sofies Hulken og Fru Lines Tyssen: Saa, saa, lille Sofie, saa, saa ... vær nu en rolig og fornuftig lille Pige ...! Jamen, hvis de nu jager os fra Havslunde, Mor ... hvis de nu jager os fra Havslunde ...! Nej, nej, vist gør de ikke nej ... Far har jo Penge nok ... Far er jo en rig Mand, siger alle Mennesker ...
Hoff lukkede Posen op, hældte Pralinés og Marzipaner ud paa Skaalene: "Det er Børn," sagde han, "som skal ha'e Sukkergodt ..." "Det kan jeg se." "Dér vil Du ikke smage? Du var nok hjemme igaar ..." "Hjemme?" Ja, Jeg traf din Søster i en Viktualiekælder, Hun var nede for at købe en And det var nok Frøken Sofies Sparepenge. Saa fortalte hun det."
Nina havde en Baron Petersdorf som Herre, Gerson dansede Borddansen med Margrete, William med en anden af Sofies Veninder. Det var hen i Maaltidet. Baronen havde skudt Flugtstolen tilbage og sad med fremstrakte Ben og legede med sin Uhrkæde, mens han konverserede Nina, der var rød i Kinderne og havde lagt en lille Stump Is i sit Kammerdugslommetørklæde for at køle sine Øjne.
Og allersidst maa vi ud paa Skovgærdet og se ned mod "Sofies Minde". Der er Lys i alle Vinduerne. De blinker saa trygt. Det er Vinter. Der kom en lille Buk gaaende ganske langsomt ud af en Bøgetykning. Den gik saa fredeligt og kvistede. Ved en Birk blev den staaende stille og gned sig op af Stammen. Strakte Halsen og gnubbede Bringen mod Knasterne.
Tine horte Hundene, der for op igen paa Sofies Vej mens hun langsomt gik hjem imod Skolen. Tine bankede og horte forst Dagge, der tog paa at go, og saa Moderen, der kom af Sengen og ud: -Det er mig, Mo'er, sagde hun. Madam Bolling lukkede op i Nattroje og Kappe med Strimler: Skovrideren er indkaldt, sagde Tine kun, da hun kom ind i Gangen.
Det er, fordi hun er en Helt! Det er os Børn, hun lever for! ... Men der staar hun jo ovre! udbrød Frederikke pludselig. Hvor? Hvor? lød det fra de andre. Bag Gardinet i Strygestuen. Ja, ved Gud! ... Lad være med at se derover! ... Ja, det er Synd, hvis hun opdager, at vi har set hende! Den lille Sofies Øjne flammede: Jeg kunde slaa Far ihjel! sagde hun.
Kvarter efter Kvarter blev han og lod sig martre af Sofies Snak, som led han ikke nok. -Og det har da forresten hele Degnens Hus, graed Sofie videre. -Indtil den sidste Dag, sluttede hun. -Ja, sagde Berg. Det var, som sad der ham en Orm i Sjaelen. Han rejste sig og gik ud. Et Kvarter forlob han spurgte igen, om der var Bud fra Skolen. Men der var intet. Saa gik han.
Altid naar vi er ude i Marken, og vi pludselig hører et Skud, siger de allesammen. Det var ham, der skød. Forøvrigt bor De alene omme i Huset ved Rødledsvejen. Ja, det er mit Hjem. Hvor bor De? Hos min Onkel og Tante nede paa "Sofies Minde". Jeg sætter mig ved Siden af hende og lægger Hatten fra mig. Over Stammen kryber en Skovsnegl.
Dagslyset faldt skærende ind over det hele Kaos ... Man spiste under fuldstændig Tavshed. Kun af og til lød et »Værsgod« og et »Tak«, naar Fadene gik rundt ... Pludselig dukkede Frøken Sofies lille, blege Ansigt op foran en af Ruderne ud mod Haven; men forsvandt straks igen, uden at nogen havde set hende. Nils Uldahl sad og stirrede vedholdende ned i sin Tallerken. Foran ham stod et Glas Mælk ...
Nina vilde spise af Anden, de havde købt for Sparepengene: "Spis," sagde hun og lagde et Stykke over paa Sofies Tallerken. "Tak." De skar det i smaa Stykker, tvang sig til at spise. "Hvor mon han er?" spurgte Sofie, Det ringede i Porten. Nina blev rød, slap Gaffelen. "Hvis det var ham," sagde Sofie. De lyttede uden at se paa hinanden. "Han gaar højt op ..."
Dagens Ord