United States or Libya ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hans Stemme var saa fattet, den lød saa tonløst der paa den aabne Færge, at de der fulgte ham, berørtes unaturligt og bange, de tav. Kongen vilde noget efter have Besked om en af Hestene, som var gaaet halt den Dag, Mikkel Thøgersen svarede saa vidtløftigt han kunde. Og de tav igen. Søen bugnede om Færgen, i Stavnen stod en Mand med en Fakkel, det var som om Bølgerne søgte Lyset.

Han skildres hos Homer som uhyre stor og stærk, har en vældig Nakke og er helt lodden paa Brystet, hans Arme er kraftige; men hans Ben er tynde, og han er halt, saa han maa gaa med Stok og stønner af Anstrengelse ved at bære sit Legeme. Han er saa snavset, at han maa vadske sig med Svamp, inden han viser sig for andre.

Baronen . Bi lidt, Peer, saa kommer Touren strax til ham. Captainen . Halt ein mit der Chargirung! Haltet ein! ha, ha! Baronen . Naa, hvad vilde han saa sige, Ambrosius? Ambrosius . Jeg vilde sige ...ja, hvad var det nu, jeg vilde sige? Mit Hoved er noget fortumlet.... Jeg vilde bede Baronen undskylde mig ... jeg er ikke ret oplagt til at synge idag. Baronen . Hvad for Noget!

Han syntes ikke om vore Dueller, og efter Fredslutningen havde jeg haft en eller anden Spøg for i saa Henseende inde i Paris. Da Klokken var halv fire, hørte jeg Sabelraslen og faste Trin udenfor min Dør. Det var atter Lasalle, og med ham fulgte en halt lille Herre, meget pillent og sirligt paaklædt i en sort Dragt.

Eller det fortaltes, at Hera, straks efter at have født ham, selv kastede Barnet ud af Ærgrelse over, at det var halt. For denne Behandling hævnede Hephaistos sig ved at lave en Stol med usynlige Baand, som han sendte Hera. Da hun satte sig i Stolen, slyngede Baandene sig om hende, saa hun ikke kunde komme løs.

-Hm. De kunde lære endnu. Herren vendte sig og gik fra ham. Staldkarlene, som fejede, hilste ham. -Hvem var han? spurgte Giovanni. -Han? Mr. Cooke. -Cooke Jokeyen? -Ja. Giovanni mærkede en fin Duft, Jokeyen bredte hen gennem Stalden. Giovanni opsøgte sin Fader. For fire fem Aar siden var Faderen falden gennem en Lem og var blevet halt.

Men fra den selvsamme Dag begyndte Bedringen. Der dannede sig nu friskt Kød; i Begyndelsen fine smaa Prikker som Naalehoveder; saaledes voksede det ud. Dog blev Benet aldrig saa tykt som det raske, og Drengen blev halt ... Ja alt det kom der ud af en gammel Kællings Misundelse!“ Her bad gamle Beate om en frisk Kop Kaffe for at klare Stemmen; hun fik den og slubrede den langsomt i sig.