United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lige fra den første Dag havde hun omfattet Drengen med en næsten feberagtig Ømhed, og han fik i Daaben hendes Yndlingsnavn William. Tiden gik, og tre Aar efter nedkom Stella med en Datter. Samme Aar om Efteraaret døde Excellencen som Ridder af Elefanten. Han døde stærk, som han havde levet.
Omvendt fortælles i et gammelt fransk Digt om en Fe, der har taget en Ridder til sig og kun giver ham Lov til at vende tilbage til Jorden, hvis han lover intet at spise der. Ellers kan han ikke komme tilbage til hende. Naar en estisk Bonde paa en bestemt Dag slap Kvæget ud paa Marken, svang han for hver Ko, 2 Kopeker 3 Gange om sit Hoved; disse Penge fik Røgteren, der gik med Dyrene. Dionysos.
Men var Olga først sat i Bevægelse, syntes hun ikke at kunne standse, førend hendes eget Maskineri var løbet tørt. Og desuden morede hun sig fortræffeligt: hendes Øjne lyste af megen Fryd, og hun lo om Kap med Tilskuerne langs Væggene. Saa standsede Musiken. Og Konen slap sit Bytte. Først sank den arme Ridder som en Klud sammen ved sin Dames Fødder.
Hr. von Pöllnitz bukkede og pustede som en Hvalfisk. Det tog Aar for Aar mere paa Hr. von Pöllnitz at sige "die Glocke" paa Grund af Tordenen. Efter hver Basar haabede Hr. von Pöllnitz at blive Ridder af Husordenen. Hr. von Pöllnitz havde Medaillen for Kunst: Hans Højhed Hertugen havde benaadet Hr. von Pöllnitz med Medaillen til hans fem og tyveaarige Jubilæum.
Kamilla syntes, hun var født for at genoprette denne stolte Slægt, og naar hun, mens de gik sammen, i pludselig Kærlighedstørst slyngede sine Arme om hans Hals og trykkede den skælvende William op til sig med hede Løfter og ømme Kærtegn, forekom det hende, som om hun indviede en Ridder til Livets Kamp, hvor han gik ud til et helligt Værk.
Mens Justitsraad Horn fra Assens, Ridder af Vasa nede i sit Hjørne sagde en Sætning af »Dagbladet« om »Guld, gravet ud af vore gamle Volde«, og alle sad saa oprømte, med straalende Ansigter, som havde de alt det rare Guld foran sig paa Dugen. Konferensraad Hein talte ikke mer. Han sad i Tanker og førte Cigaren til og fra den smalle Mund, mens han fulgte de fine tynde Røgskyer med et Smil.
Saa søgte jeg min Redning i Flugten, men de fulgte Alle efter mig, bestandig omsvævende, ombølgende og omdandsende mig, indtil jeg tilsidst faldt i Søvn og drømte, at jeg var Ridder Oluf, der i den maaneklare Sommernat bliver forfulgt af Ellepigerne.
Ane horte ikke. Hun laa med hele Kroppen fremme over Bordet for at faa Tal paa sine Stabler. Baade Fingre og Kridtstreger havde hun til Hjaelp under Regningen. En af Ungerne havde fundet en tabt Skilling og vilde ikke af med den og brolede, da Ane tog den. Kom , sagde Tine og tog Knaegten op; hun lob gennem Stuen med ham i de loftede Arme: Og det var Ridder Ro og det var Ridder Rap Tip-Tap.
Næste Dag kørte Detektiven med Manden til Pantelaaneren og fik Skatten indløst. Selvfølgelig var det kun en Voksfigur, men den morede dog vore Julegæster særlig da de fik Forspillet at vide og hørte, hvor belejligt Grev Campnell var kommen som vor svorne Ridder. Kapitel I. »Ærede Grev Campnell! Hvis der er en Smule menneskelig Følelse i Dem, kommer De straks!
Her er Visen om Svend Vonved, som salig Moster sang for mig, da jeg var lille, og om Ridder Aage, som stod op af Graven. Og her er den om Ellehøien. "Jeg lagde mit Hoved til Elvehøi, Mine Øien de finge en Dvale; Der kom gangendes to Jomfruer frem, Som gjerne vilde med mig tale." To Jomfruer ... her kom ogsaa to Jomfruer frem ... nei, den ene var en Frøken....