United States or Bouvet Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Nej, hviskede Tine og loftede Hovedet. De talte ikke mer, men gik tause ved Siden af hinanden. Luften var mild og Himlen mod Solnedgangen Lys, som naar der naermer sig Foraar. Kanonerne taug. Kun et enkelt Dron bares hen i den klare Luft med en Lyd, som var en raslende Vogn rullet tungt forbi dem. De gik ned over Engen og steg ind over Gaerdet.
Tinka og Gusta svarede ikke, men drejede kun Hovedet om mod den hvide Baare. Sofie graed en Tid, mens hun loftede Lagenet fra det stille Ansigt. Saa gik hun rundt om Sengen og eftersaa laenge "Klaedningen". -Saa ska' der Lagener over det Hele? sagde hun hviskende. Men de svarede hende ikke.
Moderen saa Vandpyttene i Gangen og hun spurgte: -Er hun i Kammeret? -Ja, hviskede Tinka. De gik begge derind. Madam Bolling loftede Lagenet fra sin Datters Ansigt. -Barn, Barn, hviskede hun ganske sagte. Smaa Taarer lob ned ad hendes Kinder, og, som vilde hun troste hende, sagde hun, mens hun lod Haanden glide ned over hendes Haar: Det har jo vaeret ham det har jo vaeret ham ...
-Nu gik han forbi. Tinka var begyndt at ryste taus gik hun hen mod Veninden og hun tog hendes Haender, der var kolde og stive, som var de livlose. Hun fandt ingen Ord, hun tog kun Tine om Haaret og blev ved at glatte det, glatte og glatte det. -Tine, Tine, sagde hun. Tine loftede blot sit tunge Hoved og et Ojeblik saa hun paa Tinka med Ojne som en Hinds, der doer uden at fatte Doden .
Baronen korte med: man maatte dog have Efterretninger. -Ja, sagde Hans Hojaervaerdighed, da de bojede ud af Alleen: Om blot Haeren stod ret paa Hojde med vor Regerings Energi. Berg horte ikke den bortrullende Vogn han saa kun Tines Ansigt, da hun loftede det mod Provsten. Forgaeves gik han to Gange frem over den lyse Gaard, hun saa ham ikke og rorte sig ikke.
Doren til Kokkenet stod aaben; ved Bordet arbejdede Tine, Sofie og Maren i samme Raekke de vaskede de skidne Tallerkener i et Par Baljer og slog Affaldet ud. Hojaervaerdigheden talte til Tine og spurgte til Bolling. Hun loftede kun sit Ansigt og saa paa ham som forstod hun ikke, med et Blik som En, der gaar i en hemmelig Vildelse. Hans Hojaervaerdighed vendte sig og gik ud til sin Vogn.
Hun vilde se, hvordan det stod til dernede. Plads og Vej var kun det drivende AElte. Madam Balling loftede Skorter og vidste ikke, hvor hun skulde saette sine Ben. -Tine, Tine, kaldte hun gennem Stojen og saa om efter Datteren, der hele Tiden blev tilbage.
-Ja, raabte han og loftede Haanden halvt, mens han selv aandede svaert, den har de villet redde ad den lige Vej : Danmarks Selvagtelse er det, som vaernes i denne Stund. Han taug. De raabte ikke mer, stod tause lidt, mens Sten og Forpagteren fra Vollerup pludselig loftede Armene, som svingede de et Par voldsomme Vaegte i deres Haender.
Her stansede Toget helt saadan parlamenterede Englaenderne med den Enarmede og en lang Stonnen lod fra Vogn til Vogn ved det pludselige Ryk; mens Hojaervaerdigheden sagde, idet han loftede sin store Haand: -Ja de Tapre har givet deres Blod for Faedrelandet.
-Fa'er, Fa'er Tine kom lobende med et Lys og bojede sig ned over ham : Fa'er, raabte hun angst, Fa'er er det no'et med Mo'er? Men Bolling svarede ikke; for han med et tog hendes Hoved og forte det ned til sin Mund og hvidskede; og Tine faldt, hvid, hun ogsaa, tilbage mod Vaeggen og loftede sine Haender, som sank igen.