United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !


Et enkelt muntert Ord fra den tavse Høg, og de skræmmedes op som stukne af en Bi, en lidt ordrig Fortrolighed mellem Fader og Børn, og de tilkastede hinanden et sky Blik, som sagde hurtigt og angstfuldt: "Nu kommer det;" et Forslag fra Høg om en Fornøjelse, som skulde bringe lidt Adspredelse ind i det ensformige Liv, han Selv med knugende Sorg saá hans Barn førte og de sagde, naar de var blevet ene: "Vi gør det ikke."

Deres Grene er bøjet mod Jorden, selv Topskudene hænger som store Fjer ... Skyggerne taber sig i Skumringen ... et angstfuldt Pip fra en Fugl som har forvildet sig ind imellem dem. Ane laver Midaftensmaden til ved Komfuret. Fra Brændehuset kommer Søren frem. Han tittede indenfor og blev straks sendt ud at hugge Brænde.

Jeg kan blive ved at høre den baske afsted henover Jorden. Men der er nok endda. Posen er tyk som en Dyne, og Ræven skal have sit. Hov! der havde en Flok nær slaaet Hatten af mig i Mørket. De sidste to Skud smelder. Og da jeg staar og lytter efter et Vræl angstfuldt og skingrende. Hva ...! Mine Ben ryster under mig. En Skikkelse kommer frem. Hvem ...! Bare , Alverdens Niels.

Kongen gik op og tændte Lys, han ravede, og Haaret stod ham pjusket om Hovedet, han havde ikke sovet Dagens Rus ud endnu. Da han saa, at Mikkel havde et angstfuldt Udtryk i Ansigtet, tænkte han, at han vel ikke kunde være døende. Det er bare Isen, Mikkel! trøstede han, hvorpaa han slukkede Lysene og kravlede i Seng igen.

Saa løftede Fader Hovedet og sukkede og tog hastig fat paa et Brev. Jeg gik et Par Skridt, og han hørte mig og fo'r sammen. -Er det dig, sagde han barsk, hvad vil du? Jeg saa paa hans Ansigt, og jeg kjendte ham næppe igjen. Saa angstfuldt og sløvt et Blik paa samme Tid. -Men Fa'er, sagde jeg, Fa'er er der da ... intet Haab?

Saa tvang han Ellen til at høre, Viften faldt ud af hendes Haand, og hun sank drømmende sammen; og mens hun stirrede paa Schønaich, kunde der komme i hendes Øine noget stift og angstfuldt, som bad saa bange om at faa Lov til at fly. Vendte han sig saa imod hende og spurgte hende om et og andet, blev hun rød, og det var sjældent, hun fandt Ord til at svare.

Saa kunde han standse midt under sine Kærtegn, og mens han stirrede paa hende, kom der noget sløvt og døende over hans Blik, noget angstfuldt, noget som i et Dyrs Øjekast, der er sunket i Knæ for en indvendig Forblødning ... Det kunde komme pludseligt, midt som de sad, og hans Hænder, som laa slynget om hendes Hals, faldt slapt ned, og Flammen i hans Øjne slukkedes ...

Ud af Tystheden vil der løfte sig et Skrig baaret af tusinde Stemmer, hævet mod Himmelbuens kølige Blaa, et Skrig en Tak for Moderlykken. Træerne staar med Stjærneglans over Toppene ... Der banker et Hjærte. Jeg hører dets Slag, det banker i frydefuld Skælven nu tystner det nu banker det vildt ... et angstfuldt Pip fra en Fuglerede ...

Mor ...! lød det hurtig og angstfuldt fra Frøken Sofie. Men Fru Uldahl lod, som om hun ikke hørte det og forlod Stuen. Usch! sagde Frøken Charlotte foragtelig og lod sine Hænder glide ned over sine slanke Hofter at Mor kan nedværdige sig i den Grad! Skal vi gaa op til os selv? foreslog Frederikke. Nej ...! sagde Sofie afgjort saa bliver Mor jo alene med ham.