United States or Botswana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han stak dem Cigaretten i Munden og lærte dem, hvordan de skulde "bakke". Ungerne skar fæle Ansigter og hostede af Røgen. Charlot blev ked af det. -Idioter, sagde Drengen. Meget stolt pustede han selv store Røgskyer ud i Luften. Da de kom hjem den Dag, fik Charlot første Gang Prygl af Hr. Theodor Franz.
Stella led i Stilhed. Hun blev gul af Farve, mager og hostede. I Selskab var hun meget tavs, besvarede de fleste Spørgsmaal med et Smil og deltog næsten slet ikke i Samtalen. Undertiden, naar hun hørte sin Mand tale meget højt i det næste Værelse, kunde hun fare sammen eller blive blybleg. "De er ikke vel, kære," sagde Rektorinden, "Lidt nervøs en Smule."
"Men ingen fintfølende Kvinde bryder sig da om, at noget skal være klædeligt i Sengen!" Det lod til, at hele Sagen var dem saa pinlig, at jeg dækkede min fornærmelige Natkjole til med min Frisérkaabe og hostede. Det afbrød dem, og de gik deres Vej med et koldt Godnat. Nu er jeg alene. Men jeg kan ikke begribe, hvorfor det er galt at se køn ud i Sengen siden oven i Købet ingen ser én.
"Aa, fortæl mig om dem," bad jeg. "Jeg har altid ønsket at faa at vide, hvad Fristelser var. Aa, fortæl mig det! Hvis De kommer og besøger mig er De saa en Fristelse, eller er en Fristelse en Ting og ikke en Person?" Jeg saá bønligt paa ham, og han saá ikke et Øjeblik Glimtet i mine Øjne. Han hostede pompøst. "Jeg antager, at jeg vilde være det," sagde han bestemt.
Efter sin Hjemkomst tog Stella noget mindre ud end ellers; hendes Helbred var Skyld deri, hun hostede meget, og Lægen frygtede for, at hendes Bryst skulde være angrebet. Et Aar efter blev hun Moder. Barnet blev kaldet Nina efter Hendes Naade Stiftamtmandinden, som holdt hende over Daaben. Stella var meget lykkelig, hun legede med Barnet som med en Dukke og ammede det selv.
Den gamle Mand laa i Sengen; han hostede og havde lidt Feber. Hertz spurgte strax efter Minna hvorfor hun ikke var med? Vi mente, I var uadskillelige, tilføiede Fru Hertz. Det var godt, at de gule Persienner vare rullede ned; den Smerte, som dette Udtryk voldte mig, vilde ellers være bleven paafaldende.
Hun hostede, vædede med Tungen sine tørre Læber og talte: „Jeg mindes endnu saa tydeligt den Tid, da jeg var ung og deltog i Rensjagterne som Kødbærerske. Det er længe siden, men jeg er dog endnu i Stand til at faa alle de gamle Oplevelser til at vaagne. Ak, det er længe siden, at jeg ophørte at leve; alt, hvad jeg har set, er nu paa Afstand, saa langt, langt borte.
Fiskeren henne i den anden Seng hostede og Lupuspatienten rørte paa sig. Den fremmede Matros fulgte dem med sit store, varme Blik. Pludseligt spurgte han: »Er der drevet Lig ind?« Jeg nikkede. »Alle?« »De fire kun!« Han lukkede Øjnene under strammede Bryn og blev liggende noget saadan. »Farvel,« sagde jeg og rejste mig og tog hans Haand, den var forskrabet og underlig død. »Glædelig Jul!«
Dagen igennem hørte ingen hende nogen Sinde tale; men en Gang imellem, ud paa Aftnerne, kunde hun endnu leve op. Det var, naar hendes Børn og Børnebørnsbørn samlede sig om hende og bad hende fortælle Sagn fra gamle Dage. Da rettede hun sig op i Sædet, førte de hentørrede, knoglede Fingre hen over de rindende Øjne og hostede anstrengt for at faa fat paa sin sidste Smule Rest af Stemme.
Og hendes Fa'r har sæl givet hende den! vedblev den lille paastaaelig. Ja, den stakkels Pastor Mascani; men han er ... han blev ... Det er slet ikke derfor! Det er, fordi han har elsket for meget! Men Baby dog! sagde Kaninen og rødmede. Det si'er Jomfru Petersen! Frøken Jansen rejste sig fra Bænken. Jeg synes, det begynder at blive koldt, sagde hun og hostede igen. Nu skal vi vist ogsaa hjem.
Dagens Ord