United States or Kiribati ? Vote for the TOP Country of the Week !


Høg fortalte Hofhistorier fra Tuilerierne. "Det er dog værre i Spanien," slap det ud af Lægens Frue. Man lo og kom ind paa Fabler om Dronning Isabella: Rektorinden mente, at Dronningen havde altfor mange Skriftefædre, og Lægen sagde, at Skriftefædre det vil naturligvis sige, dem med Cølibat i det Hele var en farlig Institution.

Buffet'en var opfyldt af Sølv og af store Planter, Palmer og Bregner, og alle Lysene i Kronen var tændte. Provinsdamerne var blændede, de sad og skottede hen til hinanden og saá prøvende paa hvert Stykke paa Bordet, efter fem Minutters Forløb havde Rektorinden vejet hver Ske og værdsat hvert Fad.

Præsten havde hørt 5000 Rigsdaler. Det var en stor Velgerning mod Byen. Det var dumt at paastaa, at mørke Børn skulde være mere lidenskabelige end blonde. Rektorinden havde set mange blonde Børn, som var meget lidenskabelige ... Nej, Høg vidste det ikke ... De talte i Munden paa hverandre. "Den blaa" gik omkring og skænkede, det var en gammel Rødvin fra Excellencens Tid.

Rektorinden satte sin Pincenez paa Næsen. Hun havde aldrig set saa mørkt et Barn. Et komplet Zigeunerbarn. Fysikus drak privat med Pastoren. Stella bøjede sig frem forbi Rektor og spurgte Pastorinden, om Børnene stadig brugte Tran? Fru Berg afskyede Børn, naar man havde seks Der blev et almindeligt Skrig.

Han havde selv besøgt Fabrikkerne ved Sèvres. Rektorinden begyndte at trække sine Handsker af, men saá pludselig, at Stella beholdt sine paa, blev rød i Hovedet og gav sig til at knappe dem igen. Tjeneren bød Fisken omkring. Han bar blaat Liberi med Sølv. Det var meget vanskeligt at faa Fisk paa denne Aarstid hvor Fru Berg købte? Fru Berg lo og erklærede, hun vidste det ikke, Pigen besørgede det.

Ja, i Latin ... Høg drak i denne Sammenhæng et Glas for Damerne som Samfundets Mødre. Stella tog sine Handsker af. Rektorinden Faldt i Forbavselse over en Opsats ... Den var en Gave fra Kongen ... for Resten knyttede der sig en pikant Historie til denne Opsats ... Stella begyndte at fortælle. Høg afbrød hende og rettede ... Historien var pikant. Man kom atter ind paa Historier om Grevinden.

Stella bad om Rektors Arm, Høg førte Rektorinden. Bordet var ødselt dækket, Stella havde trods Aarstiden fyldt den store Opsats med stærkt duftende Blomster.

Stella led i Stilhed. Hun blev gul af Farve, mager og hostede. I Selskab var hun meget tavs, besvarede de fleste Spørgsmaal med et Smil og deltog næsten slet ikke i Samtalen. Undertiden, naar hun hørte sin Mand tale meget højt i det næste Værelse, kunde hun fare sammen eller blive blybleg. "De er ikke vel, kære," sagde Rektorinden, "Lidt nervøs en Smule."