United States or Belize ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han var sikkert ingen letsindig Karakter, men maaske mere fornuftmæssig end lidenskabelig anlagt, og derfor havde Saaret vel neppe været ulægeligt. Nye Forhold og anstrengt Virksomhed havde i alt Fald ogsaa sikkert for ham været Midlet.

Men da Vognen var naaet et Stykke bort fra Huset, lød det pludselig fra Frederikke: Hvem af os synes I, hun mest ligner? De brast alle fire ud i en underlig anstrengt Latter; og Frøken Sofie sagde hurtig: Vi taler ikke til Mor om, at vi har set hende! Og saa forsvandt Huset bag Møllebanken.

Dagen igennem hørte ingen hende nogen Sinde tale; men en Gang imellem, ud paa Aftnerne, kunde hun endnu leve op. Det var, naar hendes Børn og Børnebørnsbørn samlede sig om hende og bad hende fortælle Sagn fra gamle Dage. Da rettede hun sig op i Sædet, førte de hentørrede, knoglede Fingre hen over de rindende Øjne og hostede anstrengt for at faa fat paa sin sidste Smule Rest af Stemme.

Nu er jeg bleven døbt, og jeg har, lige siden jeg blev et kristent Menneske, anstrengt mig for at glemme alt det, der hørte mit Hedenskab til og saa skulde jeg give mig til at fortælle Sagn nu! Nej, dem er det virkelig lykkedes mig at glemme. Det hjælper mig aldrig til noget godt, naar jeg kommer ind paa det, jeg nu eengang har vendt Ryggen.

Den Syge slog langsomt Øjnene op og saa hen mod Fru Line med et Blik, der først lidt efter lidt syntes at vaagne, saa sløret var det af Træthed og Lede: Tak ... at Fruen kom, nikkede han anstrengt og afbrudt Det er mit sidste Haab ... for Fruen, der selv har gennemgaaet saa meget ... og stadig har holdt Dem mild og god ... De maa jo kunne gi' en sølle Stymper som mig ... et godt Raad at paa.

Forvalteren siger, at han ligger hernede ved Badehuset og roder i sin Baad hver Aften! mumlede han. Baronessen lo lidt anstrengt. Aa Herregud, det arme Menneske! Jeg skyder ham ned som en Hund, hvis jeg træffer ham! Men Helmuth dog! Og jeg forbyder dig at ta' imod hans Breve og at svare ham! Jeg vil ikke ha' det! Bliv nu ikke ivrig igen, sagde hun.

Alle Børnene, Tine og Jomfruen stod rundt omkring. Hele Sovekammeret stod i en Damp, medens Moderen holdt den aabnede Mund over de rygende Kviste. -Tine, Tine, nu, raabte Moderen. Tine skulde stikke i Tænderne med en Haarnaal. -Der er den, der er den, raabte Moderen: -Se Ormen. Tine havde anstrengt sig, saa der faldt et Stykke Emaille ned foran Toiletspejlet.

Hele hans slanke Skikkelse skælvede, og jeg hørte en hurtig, anstrengt Stønnen som fra en dødstræt Hund. Pludselig gav en af dem et kort, hvislende Signal. Den høje Mand bøjede sin Ryg og sine Knæ som et Rovdyr, der skal til at springe, men før han kunde røre sig, var jeg sprungen frem foran ham med dragen Sabel.

Hvor det dog er sørgeligt med Pastor Mascani, han ser saa forfærdelig anstrengt og nervøs ud, og somme Tider kommer han slet ikke ind i Stuen, naar man er dernede. Baade Fruen og Clara ser ogsaa daarligt ud; det gør mig saa ondt for den Familie.