United States or Cook Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
En Omnibus kom paatværs af Drosken, saa den blev trykket helt ind mod Fortovet, hvor de unger Piger gled forbi, friske af Luften, søde og vimse under Herreblikkene; Ansigterne var just i Højde med Drosken, saa nær, saa det var, som om de rørte Vognen med Kinderne. -Aften, Berg, Aften, raabte et Par Herrer og rettede Stokkene, som de bar »paa skraa« i Lommen. -God Aften god Aften.
Barndomsdage, da Moder levede. Jeg husker en Dag vi samlede Brombær Mo'er, vi Børn og Tine fra Skolen. Ned i Grøfter gik det og langs med Hegn løb vi. Vi Børn blev hængende i Ranker og hvinede. Smurte var vi i Ansigterne, saa vi lignede Lars Smeds Unger. -Se Drengen, se Drengen, raabte Moder.
Jeg hører Blishønen skrige efter sine Unger. Mit Tøj stinker, saa det river langt ned i Halsen. Her ligeoverfor et lille Stykke ude var det, at han en Nat forsvandt. Lydløst aabnede Jorden sig, greb om hans Hænder og Fødder og kvalte hans angstfulde Skrig. Hvor tidt har jeg ikke hørt Historien: En Sommeraften kom de ned til Mosen. Der havde været ungt Selskab paa Skovridergaarden.
-Ret Jer, Unger, sagde Faderen. Han sad og ludede med sin brede Ryg og Armene langt ud paa Bordet. Moderen gik til og fra, hentede og bragte.... Ude i Køkkenet spiste alle Drengene paa Værkstedet ved det lange Bord. De fniste og skændtes, saa det hørtes gennem Døren, og med ét røg de sammen, saa man troede Huset skulde styrte om: -Hva' mudrer I om? Faderen raabte og slog i Bordet inde i Stuen.
De smaa Unger tumlede om dernede i deres Lærredskitler, lo og hvinede og legede "sidste Slag" ... Det lød op som en Jubel. Maria Carolina stod og saa' saa "langt" ud over Rækværket. Mlle Leterrier fandt et nyt Udgangspunkt. Træt slap Maria Carolina Gelænderet og fulgte efter Guvernanten. Dernede sang de. Maria Carolina kendte Sangen.
Faderen kom ind: -Kører Du ud? spurgte han. Men Excellencen hørte det vistnok ikke; thi pludselig sagde han, endnu siddende i sin Stol: -Hvad er det, jeg har sagt: der burde her i Verden være flere af de Bestier, som aad deres egne Unger. Faderen lo og sagde: -Excellencens Sententser er forbryderiske.
-Han er saa livlig, sagde Hr. Theodor Franz, en rigtig Dreng er han. En Dag var han bleven rent borte. Han var ikke til at finde paa Boulevarden. Hr. Emmanuelo de las Foresas Og Hr. Theodor Franz søgte omkaps. Tilsidst fandt de Charlot inde i Parken, omme bag en Stensokkel. Han stod omringet af en hel Flok smaa Unger.
Inde i Stuen ved Siden af, gjorde Hr. Deslandes' uvorne Unger et Himmelspektakel. Man kunde ikke høre Ørenlyd. Hr. Deslandes aabnede Døren og skændte. To Sekunder efter begyndte Spektaklet igen. Min Herre bevar'es lad dem dog lege Hr. Theodor Franz talte mildt Børn er Børn. Han saá paa Charlot, der sad og dinglede i en Stol: -Charlot Du maa vist gerne gaa ind og lege med Hr. Deslandes' Børn.
Det er nu ikke min Idé om Lykke. To rigtig velopdragne Børn synes jeg maatte være dejligt, men fire skraalende Unger, der alle er lige gamle, det er bourgeois og passer sig ikke for en Dame. Lord Roberts Svar kan vist ikke komme før paa Lørdag. Gud véd, hvorledes han har faaet det arrangeret? Det er flinkt gjort af ham. Lady Katherine sagde, at den Hr.
Børnene saa over paa Faderen, og da han nikkede samtykkende, sagde de: Ja, Tak ... Det er dog de to sødeste Unger, man kan tænke sig! smilede den gamle Frue Willemoeses Børn var her igaar, de var saa næsvise og uartige, at det var en Gru. Ja e ... sagde Herredsfuldmægtigen Og saa faar Willemoes rimeligvis engang i Tiden meget større Glæde af dem , end jeg af mine!
Dagens Ord