United States or Barbados ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nu tabte Nils Taalmodigheden og gik lige løs paa Sagen: Har Madam Henriksen nogen Mening om, hvilke testamentariske Dispositioner min Onkel har efterladt sig? spurgte han forretningsmæssig. Det kunde nok hænd's ... sagde Madammen.

Det gav et Stød i hende af Ubehag, da hun saa Forvalteren. Og Tyrk viste Tænder og knurrede. Goddag, Hans Henriksen, sagde Frøkenen venligt og standsede foran ham Hvordan lever De ? Hans rødmede. Han havde ikke set nogen af Familien Uldahl siden Joachims Død.

Madam Henriksen rettede sig i Merinoen: Kommer Tid, kommer Lejlighed! sagde hun Nils derovre er da godt paa Vej nedad! ... Hans Tøser og han kan prise dem lykkelige for de Hundredeogtyvetusind, de fik efter Joachim! Ja og dem kan Nils vel ikke røre? Nej, det er der sørget for.

Han vil hellere ha' Kaffe, Madam Henriksen. Madammens Øjne voksede: Drikker han Kaffe? Ja e ... lo Sofie. Og saa skulde jeg hilse fra Godsejeren, at der stod Cigarer henne paa Hylden. Tak ... Pludselig rundedes Konens Øjne af en ny sindsforvirrende Tanke: Ryger han kanske ogsaa, Hunden ? Pigebørnene brast i Latter: Nej, nej, nej!

Men han kunde godt lide dem og udmærkede dem paa mange Maader baade for deres egen og for deres Moders Skyld. Da Vognen med Tyrk og de unge Damer gjorde Holdt foran Hovedtrappen, kom Madam Henriksen frem i Døren: Men Gud Fader, se Hunden! sagde hun og glemte helt at hilse paa Damerne har han sat der hele Vejen i det Vejr? Ja, han har saamænd! Det er Synd a' Jer ... Aa, han er jo godt klædt paa!

Det forholdt sig rigtigt, som Frøken Frederikke havde sagt: Minka fra Mosen skulde giftes med Hans fra Ravnsholt. Saasnart det nemlig rygtedes, at hun var vendt tilbage fra Havslunde, var Hans Henriksen øjeblikkelig igen kørt over til Mosegaarden for at fri. Han blev vel modtaget af Forældrene, der længe havde anet Grunden til hans hyppige Besøg.

Hvordan gaar det med Onkel? Jo e ... Men lad dog Hunden komme ned og ind i Varmen! Madam Henriksen tænker slet ikke paa os andre! lo Frederikke. Naa e, Menneskene klarer sig nok! Frøken Sofie fløjtede Tyrk ned fra hans Sæde. Der er Varme i Kontoret, hvis Frøkenen vil ta' ham der ind. Maa vi andre ogsaa komme med? Ja, værsgod ... Madam Henriksen aabnede Døren til Kontoret.

Men nu huggede Madam Henriksen ind: Hvorfor sendte De saa Deres Datter derover? spurgte hun hvast De vidste jo det altsammen i Forvejen! Fru Thorsen brød hastig af, Samtalen tog en anden Vending. Lidt efter tog man Afsked, og Pompadour steg til Vogns ...

Men den Gamle vil ikke se os for sine Øjne ... Det er dog Satan til Blæst! ... Men saa hold dog Kæft, Hunde! ... han har lukket Døren for sig, har Fatter Joachim, og sat Madam Pompadour født Henriksen udenfor paa Vagt. Vi slap da ikke ind; og I andre gør det saagu' heller ikke! Jo, Onkel har selv ... begyndte Frøken Anna.

Madam Henriksen sendte sin kloge Søn et beundrende Blik: Naa, sagde hun ja, det kan der vel nok blive Udvej for ... Hvormeget skal han sætte i den? Syvhundrede Kroner ... Ja e, det er jo Penge ... Ja e ... Men Jeppe og Anders behøver jo ikke at faa Næsen imellem ... Næi ... sagde Pompadour naturligvis!