United States or Peru ? Vote for the TOP Country of the Week !
Otte Iversen bekvemmede sig endelig til Skyggen af et Smil og spurgte Axel, hvad han var for en. Nu ventede Axel lidt med at svare. Mit Navn er Axel, sagde han omsider roligt. Efternavn har jeg ikke kendt til. Egentlig hedder jeg vist for Resten Absalon, men paa Gaarden hvor jeg blev opdraget, kaldte de mig Axel. Min Vugge stod paa Sjælland. Naa saa. Ja.
Jeg føler ikke som de, kan ikke leve som de ... der er en Raceforskel imellem os ... -Og hvorved opstaar denne Raceforskel? -Ved Opdragelse, ved Indtryk ved alt ... Jeg for Exempel. Jeg husker en Gang, et Menneske kaldte mig en Robinson. Han vidste ikke, hvorom han talte ... Robinson levede ene paa en fremmed Ø. Jeg har levet og modtaget mine Indtryk her. Dette Sted har opdraget mig.
Ved Middagsbordet, naar et af Børnene talte, kunde han pludselig rive sig ud af sine Tanker han sad altid bag en Flaske fin Rødvin med rødt Lak : -Gud véd, hvordan de Børn bliver opdraget, sagde han. -Kære Fritz, svarede Moderen, hvordan skal man opdrage Børn paa Landet. -Som Børn, sagde Faderen og faldt igen i Tanker. Han var altid hvid i sit Ansigt, og hans Skæg var begyndt at blive graat.
Tilgiv mig, sagde hun, hvis der er Spring i min Tanke ... men jeg sagde før, at Stedet her havde opdraget mig, Alt her har opdraget paa mig, Huset, de store Træer i Haven, Billederne i Riddersalen alting ... Jeg søgte at faa disse Folks Historie at vide, hvis Billeder jeg saa ... Den havde været Admiral ... den Gesandt ... den havde vundet eller tabt et Slag ... Men allesammen var de Maag'er, alle havde de tjent Kongen, Landet, om De vil ... Slægtfølelsen føder det næste hos os: Patriotismen ...
Han var dog tyve Aar og havde levet med andre, var opdraget midt i en stor By, i et adeligt Pensionat. Saa stod man dog ikke saadan udenfor alle Begreber ... Undertiden troede hun næsten, det hele var Affektation.
Stellas Død slog en uudfyldelig Brèche i Sønnens Liv; uagtet hun aldrig havde egentlig, hvad man kalder opdraget paa Sønnen, men snarere kun set til, mens han udviklede sig, var det dog hendes Smag, og kun hendes, som havde dannet ham, hendes Følelser, som saa at sige igenvoksede i ham. Hun var Midtpunktet for alt, hvad han vidste, følte og tænkte.
Fru Carruthers havde ingen af den Slags Følelser. "Snak og Vrøvl" "sentimentalt Pjank" vilde hun have kaldt dem. At faa en passende Mand, det var det, hun havde opdraget mig til, sagde hun, og i de sidste Aar havde hun arrangeret, at jeg skulde giftes med hendes forhadte Arving, da jeg skulde have Pengene og han Godset.
Han bød Frøken Friis paa et Glas Øl, som hun nød med opdraget Slør. Men pludselig sagde hun, paany ganske ophedet: -Frederik, hun havde flyttet Sengen midt frem i Lejligheden. -Ja, den bliver s'gu nok staaende, sagde den Stornæsede. ... Kate Mourier havde faaet den mærkeligste Vane. Hun vandrede op og ned gennem alle Stuer med begge Mynder efter sig.
Men jeg skal være for Carl alt, hvad jeg kan. Greven tog hendes Haand: Det ved jeg, sagde han. Det ved jeg, Ellen, at Du vil. Han talte meget om det ønskelige i, at Sønnen kom hjem for at lære alle Forhold her at kende. Han skulde dog en Gang i Tiden ... og han maatte naturligvis være noget fremmed for alt, opdraget som han var i Brüssel-Pensionen men det havde været hans Moders Ønske ...
Det slemme ved Sagen er, at Mama virkelig var en meget ubetydelig Person, hendes Fader og Moder glemte at blive gift, og skønt Mama var yndig og var blevet udmærket opdraget af to gamle Damer i Brighton, var det en Vanære for Papa at gifte sig med hende det har Fru Carruthers ofte forhaanet mig med!"
Dagens Ord