United States or Turkmenistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Klaus forstod nu nok det hele. Han skulde ogsaa gøre Kunster og have de hvide Ben paa og Stadsen om Livet. Han bestilte ikke andet hele Dagen end at le og synge. Han fortalte for Brødrene, som ikke begreb og blev ved at spørge og spørge ham. Men om Aftenen, da de alle tre laa i Slagbænken og hviskede, lagde den yngste pludselig Armen om Klaus' Hals, og midt under al Glæden græd han.
Møllerens Blik gled væk: Jeg tænkte blot, det var en farlig Haandtering, sagde han lavt. Madammen lagde sig ned og pustede til Ilden: -Jeg vilde være glad til, sagde hun. Det ved Gud. Johan stod lidt og saa paa hende. Saa gik han. Om Aftenen var Klaus med Bedini-Truppen i Breslau. Fra den Dag hed han uden videre Vrøvl Giovanni. Et Par Dage efter begyndte Giovanni at arbejde.
Hun lukkede en Dør op, og de kom ind i et stort Rum, hvor der var mange Lys og stor Staahej, Klaus spærrede Øjnene op, og han fik Fingrene i Munden: saadan noget nogle løb nøgne omkring og sprang op ad hinanden, og én laa paa Gulvet og sprællede med Benene. De havde Guld om Livet. Faderens Arm kom tøvende ned om hans Skulder. De stod fremmed, trykkede ind til hinanden.
Han var Bud hos en Boghandler og humpede af med sine Pakker i alskens Vejr. Aar og Cognac havde illumineret hans Næse. Han kom haltende om Morgenen og sad ved Klaus' Seng og krammede sin Skindhue og sagde mange mærkelige Ting om Lykkens Stjerne og andre, som havde "Pech". Han pressede jævnt Markstykker af Klaus og haltede af med Takke-Snøften, naar han havde faaet Mønten.
-Vask Dig, Unge, sagde Faderen, som stod med Lampen. Det var første Gang i Klaus' Liv, Faderen havde brudt sig om enten han var ren eller skiden. Og større endnu blev Drengens Forbavselse, da Faderen pøsede hans Haar over med Vand og gav sig til at rede ham med den gamle Kamstump. De to andre Unger var vaagnede i Slagbænken, og søvndrukne og forbavsede saá de til med opspilede Øjne.
Den nøgne spurgte ud og følte Klaus baade paa Brystet og paa Benene. En Klokke begyndte at ringe, og alle de nøgne fo'r op og strakte Kroppene. Han, der spurgte, løb og sagde: Imorgen hvor vi bor. Henne foran Spejlet gav en Mand ham noget Mel i Ansigtet. De begyndte at spille en Musik, og de nøgne løb ud i Gaasegang, den lille, som blev hevet op i Luften, var sidst ...
Klaus stod forbavset over sig selv med sit vandkæmmede Haar, mens Nabokonen bandt ham et Lommetørklæde om Halsen. Han vidste ikke, hvad al den Pynt skulde til. Faderen saá til dem, der hylede i Bænken. -Se til, den Hvinen faar Ende, sagde han og slukkede Lampen. Nabokonen og han og Klaus kom hen til Døren. Henne i Bænken klynkede det smaat. Der var Lys og mange Folk paa Gaden.
Saa fik Madammen Skjorten af Klaus og skubbede ham frem paa Gulvet. -Hvor gammel er han? -Otte Aar, var Madammen der: ikke ældre, ikke det Gran, tro bare ikke det en dejlig Skabning det ve' Gud; og hun drejede paa Klaus. -Kom herhen. Klaus gik hen til Sengen, han flæbede og sneg sig sidelænds: Naa, lige Ben bøj Ryggen. Den nøgne strakte Haanden ud under Dynen og følte Klaus ned ad Ryggen.
Klaus hørte til og begreb ingenting. Faderen nikkede og gentog en Gang imellem: -Ja, naar de bare havde ham De gik ind af en lille Dør i et stort, graat Hus. Der var en underlig Luft paa Trappen. Faderen blev mere klein og senere paa Benene i Trappen, Konen var geskæftig og spurgte et Par Karle, som havde travlt og løb forbi. -Ja, de er i Garderoben.
Det bankede paa Døren, og Nabokonen kom ind: -Er de færdige, spurgte hun. -Ja jeg staar kun og pudser ham til naa, saa gik vi. Nabokonen mønstrede Klaus: Jeg staar ved mit, sagde hun, at de ta'r ham. Han har Skabelonen. Henne i Slagbænken begyndte de to at hyle, de forstod ingenting af det, og saa var de bange, de skulde ligge i Mørke.
Dagens Ord