United States or Cook Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da er med Glæden man dobbelt glad, Og halvt om Sorgen saa tung at bære. Ja det er Gammen, :|: At rejse sammen :|: Naar Fjederhammen :|: Er Kærlighed. :|: Agnes blev ved at se efter Kisten. Dørene var slaaet vidt op ud mod den lyse Dag. Er Kærlighed.... De kom hen til Graven. Det gik i Bakke og Dal for Ligbærerne med Kisten, Touget slap for Graverkarlen og faldt ned i Graven.
Men han havde været taknemlig og havde elsket Kvinden og troet, at saadan skulde det være. Han havde været ung, selvfølgelig. Blodet havde kogt i ham, som Sødsuppen nu stod og kogte derude i Køkkenet og trommede mod Laaget for at slippe ud. Og Glæden havde staaet om ham som en Em, der blindede ham og andre.
Men ellers følte han sig som efter et langvarigt Sygeleje fornam Glæden ved atter at færdes mellem Mennesker og at kunne leve Livet paa lige Fod med dem. Ogsaa i hans Ydre prægede sig den ny Retning, hans Tilværelse havde taget. Han klædte sig ikke mere saa ufravigelig i sort som før men holdt af at boltre sig i en graa Dragt af ungdommeligere Snit.
I store Haver har i umindelige Tider Rosariet været en fast Bestanddel, andre Særhaver har man sjældent anvendt; men netop Stauderne yder det fortrinligste Materiale til dette Brug; hvor vilde ikke en Irishave være smuk; rigtig plantet vilde den være i Blomst i maanedsvis, og vilde, med jævn Anvendelse af Slægtens mange Arter og Varieteter og med forstærket Brug af nogle af de mest rigtblomstrende og iøjnefaldende Sorter, danne en vidunderlig Helhed og samtidig byde Plantesamleren og Liebhaveren rigelig Næring for hans stilfærdige og fornemme Passion, Glæden over Arters og Variationers Mangfoldighed.
Dog varede Glæden herover ikke længe, thi da jeg nu ifølge dette Kjendemærke skulde til at afgjøre, hvem jeg vilde foretrække, Emmy eller Andrea Margrethe, saa kom jeg til det Resultat, at jeg harmonerede lige godt med dem begge To, saa jeg var altsaa ikke kommen videre end før. Da jeg skulde gaae i Kirke, kom Andrea Margrethe hen for at spørge mig, om jeg havde nogen Psalmebog.
Altså, når jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for at eders Iver for os skulde blive åbenbar hos eder for Guds Åsyn. Derfor ere vi blevne trøstede. Men til vor Trøst kom end yderligere Glæden over Titus's Glæde, fordi hans Ånd har fået Vederkvægelse fra eder alle.
Klaus forstod nu nok det hele. Han skulde ogsaa gøre Kunster og have de hvide Ben paa og Stadsen om Livet. Han bestilte ikke andet hele Dagen end at le og synge. Han fortalte for Brødrene, som ikke begreb og blev ved at spørge og spørge ham. Men om Aftenen, da de alle tre laa i Slagbænken og hviskede, lagde den yngste pludselig Armen om Klaus' Hals, og midt under al Glæden græd han.
Naar han fangede en Rype, delte han den med sine Landsmænd. Fangede han to, kunde Glæden ikke have været større, om han havde bragt to Sælhunde til Huse. Meget blev der ikke til hver, men de fik dog altid Smag paa deres tørre Tunger. En Dag gik han som sædvanlig paa Jagt. Han gik den ganske Dag uden at støde paa noget levende.
Han nævnte altid Konen efter Børnene. „For nogle Aar siden var det ikke saadan. Da var Glæden gledet bort mellem Fingrene paa mig, og den var svær at fange igen. Ser du, lige efter hinanden døde min Fa'r og Mo'r, som jeg altid havde været hos, og som jeg holdt meget af; og lige efter min første Kone, uden at have givet mig nogen Søn.
Det var Sommer, og Festen skulde staa under aaben Himmel. Ude ved Furesøen skulde den holdes, midt i det brydende Liv af Bladpragt og gyldne Agres Frodighed. Og paa Søen skulde der ligge Baade, hvorfra Musikken skulde tone ind mod Land. Fra det stille Vand skulde Glæden ligesom komme svævende ind til Menneskene, der færdedes langs Bredden. Af Boder og Lykkehjul skulde der ingen være.
Dagens Ord