United States or United Kingdom ? Vote for the TOP Country of the Week !


Folk puffede og stødte til ham, idet de myldrede ind og ud, brydende Kæden for at komme ud og hvile sig eller atter træde ind i Dansen, medens Kæden ustandselig svirrede rundt og rundt. Men han mærkede intet. Han bare saa og saa, slugte det med Øjnene. Se Skafferen, der staar dækket bag Kakkelovnen og skænker Brændevin i et Ølglas.

Det blæste en Sydvest og var et stygt Vejr; en stærk Brænding brød mod Land. Man fortæller nu, at han, da han sad sammenkrøben deroppe paa Klippen, havde betænkt sig et Øjeblik, da han saa ned i de brydende Braadsøer. Da hans Koner saa dette, havde de foreslaaet at føre ham ind i Huset igen. De vilde saa gerne beholde ham som Mand, da han var saadan en god Fanger.

Man kunde se Havet heroppe fra Gaarden, hvor Søfolkene laa og udhvilede sig i Solen ... Fokkemasten dyppede sig haardt i det brydende Skvulp, den havde næppe mange Timer tilbage.

Med den skarpeste Agtpaagivenhed maatte Rorgængeren vare Baaden for de brydende Vandbjerge. Omtrent Klokken tolv om Middagen skød en kolossal sig under Agterenden af den mindste Baad, løftede den himmelhøjt og jog den kæntret ned i Bølgedalen.

Tænk blot paa et saadant Par Kæmpebilleder som »Vil han klare Pynten« og »Redningsbaaden køres gennem Klitten ved Vintertid«. De Snese Gange har Kunstneren siddet ude paa »Grenen« eller i Nordstrandsklitterne Time efter Time, forblæst, forfrossen, i rastløst Arbejde, med alle Sanser i Brug, som et Rovdyr paa Spring for at gribe og fastholde det karakteristiske i Modellen, naar denne gjorde en uvilkaarlig Bevægelse, som havde Aabenbaringer i sig om det individuelle i Relation til den hele Scene, eller for at fæstne, mens Momentet er der, en brydende , en hastigt farende Sky, et flygtigt Strejf af Sol, en dyb og virkningsfuld Skygge, alle disse dejlige Vidundere, som det er en Henrykkelse at nyde, men til hvis øjeblikkelige, sandhedstro Gengivelse der kræves et lynsnart Blik, en dreven Teknik og den følsomste Sjæl.

Det var Sommer, og Festen skulde staa under aaben Himmel. Ude ved Furesøen skulde den holdes, midt i det brydende Liv af Bladpragt og gyldne Agres Frodighed. Og paa Søen skulde der ligge Baade, hvorfra Musikken skulde tone ind mod Land. Fra det stille Vand skulde Glæden ligesom komme svævende ind til Menneskene, der færdedes langs Bredden. Af Boder og Lykkehjul skulde der ingen være.