Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Fru Lund blev ved at se hen for sig: -Og Glæden, den kan man vel altid ta'e fra sit Hjerte, som man si'er, hvad der saa osse trykker ... Ida bøjede sit Hoved lidt ned mod Fru Lund, og Fru Brandt sagde fra sin Sofa: -Ja, nuomstunder skal der jo tales saa meget om Børnene.
Han smilte, og han forsøgte at løfte Haanden, men han kunde ikke. Han følte sig tung som Bly. Batty saá Genkendelsen i hans Øjne og fo'r med Haanden op til Brystet, saadan Hjertebanken fik han af Glæden. Giovanni faldt i Søvn igen. Batty rejste sig og aabnede sagte Døren og gik ud af Stuen. Nede hos den vagthavende Læge bankede han paa.
-Ja, vil Fruen synge alene, sagde Mandfolke-Marie, der hele Tiden græd stridt uden at vide det. -Ja, sagde Moderen. Og uden at tage sine Øjne fra Træets Lys, sang hun halvhøjt hun alene, medens de Alle gik endnu langsommere: Glæden er Jordens Gæst idag Med Himmelkongen den lille, Du fattige Spurv, flyv ned fra Tag Med Duen til Julegilde!
O Dag, saa blid, da al min Strid skal faa en salig Ende: Til Glæden sød, i Jesu Skød, jeg gaar fra min Elende. Forældrene rørte sig ikke. Moderen ene sang. Drengen stod og saá paa hende. Hun var ganske hvid i Ansigtet. Den ene Stemme lød saa sært, dér over en fremmed Død. Eja, min Sjæl, vær frisk og bold. Glæd dig i Christ, din Herre! Thi Døden, som var Syndens Sold, Dig nu skal Frelse være.
Charlot var tilmode, som en Sten var taget fra hans Hjerte. Han syntes, det var første Gang, han var glad i sit Liv. Han styrtede hjem ad Boulevarden, løb paa Folk i Glæden: Han skulde spille paa Søndag hos Hr. Pasdeloup. Det var, som om Familien de las Foresas ved et Slag vaagnede af en tung Dvale.
Jeg saá angstfuld paa ham hans Ansigt saá graat ud i den hurtigt tiltagende Taage. "Aa, Robert!" sagde jeg fortvivlet, jeg kunde ikke lade være. "Det er ikke, fordi jeg gerne vil. Jeg jeg elsker sandsynligvis dig men jeg maa, der er ikke andet at gøre." "Er der ikke?" sagde han, medens Livet og Glæden kom tilbage i hans Ansigt.
Man havde Puder med for at kunne lægge sig paa dem, naar Udmattelsen blev for stor. Mange af Pilgrimmene lagde nemlig den største Vægt paa at kunne blive i Kirken hele det hellige Døgn tilende. Andre var der dog imidlertid ogsaa, som ikke tog Sagen saa rigorøst. Pilgrimsfarten var for dem mindre en Bod end en Fest, under hvilken Andagten og Glæden, gik Haand i Haand.
Marschalinden slog Hænderne ned mod Bordet og sagde: -Tante Augusta bander endnu. -Ja, min Pige, sagde Gehejmeraadinden: og det vil jeg blive ved med til min Død. Hans Excellence, der drak Vand af sit Glas, sagde, tænkende paa Grundtvigianismen: -Ja, min Hr. Halvfætter var gal, men han havde sine lyse Øjeblikke: han gjorde "Synden" til Glæde og Glæden til et Sakrament.
Dagens Ord
Andre Ser